Offentliggjort 31.08.10 kl. 10:03
En kvinde fra Midtjylland vandt i lørdags 3,3 mio. kr., og så stod den på shopping.
"Det var skønt. Jeg behøvede slet ikke at kigge på prisen," siger kvinden til Danske Spil.
Mandag efter arbejde tog hun nemlig ud for at fejre gevinsten. Og det gjorde hun med tre par sko, et par støvler og en pose fyldt med tøj.
"Hvor tit får man lige lov til det? Det føltes skønt," griner kvinden, der ønsker at være anonym.
Allerede lørdag aften fandt hun ud af sit held.
"Jeg køber næsten hver uge en LynLotto, og jeg skulle lige se, om den havde givet lidt. Jeg kiggede op på skærmen og ned på spillet. Op, ned, op, ned. Jeg turde slet ikke tro det. Til sidst havde jeg så mange tårer i øjnene, at jeg ikke kunne se noget mere," siger hun.
Hele vinder-oplevelsen beskriver hun som "meget speciel".
"Jeg har aldrig prøvet noget lignende. På en gang føler jeg mig enormt heldig og samtidig enormt usikker på, om det nu også kan være rigtigt."
Nu skal kvinden bare finde ud af, hvad pengene skal bruges til.
"Jeg skal lige blive mæt af shopping. Det er faktisk hårdt at prøve så meget tøj. Derefter, tror jeg, jeg skal lede efter et lille hus at bo i. Men inden da skal jeg tænke mig grundigt om."
LÆS OGSÅ: Stationsbetjente delte lottoformue
Annonce:

Annonce: