Offentliggjort 30.08.10 kl. 10:21
Tre danskere fra hver sin landsdel havde i lørdags den rigtige kombination af Lotto-tal.
Tre lotto-spillere blev i lørdags 3.333.333 kroner rigere. De delte førstepræmiepuljen på 10 mio. kr., der blev indløst af denne uges heldige talkombination: 01, 02, 17, 18, 23, 29 og 31.
De nybagte millionærer fordeler sig over et større geografisk område, da den ene kupon er solgt i Kvickly i Ribe, den anden i Føtex i Silkeborg og sidste er røget over disken i SuperBest i Kastrup.
Ingen af de heldige vindere har endnu meldt sig hos Danske Spil, og det er ligeledes uvist, hvordan den sidste krone bliver fordelt.
Annonce:

Annonce: