Offentliggjort 10.03.10 kl. 17:25
Hvis en dansker rammer de rigtige Lotto-tal i aften, kan det udløse Danmarkshistoriens største gevinst.
De seneste uger er den såkaldte Superpulje stødt og roligt vokset, og den er nu oppe på 58 mio. kroner. Det betyder, at der sammen med 1. præmiepuljen på syv mio. kroner er hele 65 mio. kroner på spil.
Hvis en dansker i aften rammer de helt rigtige tal og både vinder Superpuljen og 1. præmiepuljen vil det udløse Danmarkshistoriens største Lotto-gevinst. Den hidtidige rekord lyder på 38,5 mio. kroner og blev vundet i marts 2008 af en familie i København.
Der er ifølge Danske Spil trækning mellem klokken 18 og 22 i aften.
Annonce:

Annonce: