Nicklas Bendtners scoringer er ikke nok til at gøre Danmark til verdensmestre. Arkivfoto: Gregers Tycho
Offentliggjort 24.11.09 kl. 08:00
Skal man tro bookmakerne, så er Danmark uden chance for at vinde VM.
Sydafrika og Danmark kommer ikke til at blive et optimalt mix ved VM i 2010, hvis man altså sætter sin lid til bookmakerne. Skal man se lidt lyst på det, så er det til gengæld rigtig gode penge at tjene. Således giver f.eks. Bwin odds 101 for en dansk sejr i Sydafrika.
Den bookmaker, der er mest optimistisk på Bendtner og co's vinderchance, er Centrebet, der blot giver odds 51.
Spanien og Brasilien deler favoritværdigheden. Faktisk er bookmakerne stort set enige om ikke at kunne finde ud af, hvilket af de to lande, der stikker af med Jules Rimets VM-trofæ. Således deler holdene 5,50 i odds som vinder hos størstedelen af bookmakerne.
Mest overraskende er det, at de forsvarende verdensmestre fra Italien hos størstedelen af bookmakerne blot er placeret som sjette favorit. Her får man det bedste odds hos Unibet til odds 17.
Ellers præges listen af de sædvanlige mistænkte med England, Tyskland, Frankrig, Argentina og Holland. En god outsider kunne være Elfenbenskysten med Didier Drogba i spidsen. Unibet er igen betførende med odds 34 på det afrikanske land, som vinder.
Annonce:

Annonce: