Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri







Det amerikanske hold udfører her det, der ifølge De Sorte Spejdere, er en "lesbisk mølle". Foto: AP/Lynne Sladky


Tip     Print     RSS     Del    

"Lesbisk mølle" udløste telefonstorm

Af  MORTEN NYSTRUP|THOMAS BAY ESTRUP

Offentliggjort 23.08.08  kl. 13:21  - opdateret kl. 15:39

DR var ved at drukne i telefonopkald, efter at Anders Breinholt og Anders Lund Madsen kommenterede finalen i synkronsvømning ved OL.

Det er tvivlsomt om Anders Lund Madsen havde brugt lang tid på at sætte sig ind i synkronsvømningen inden han lørdag formiddag kastede sig ud i at kommentere finalen ved OL i Beijing. Foto: Carsten Snejbjerg

Fotoserie

DR's alternative dækning af finalen ved en af de mere oversete olympiske discipliner, synkronsvømning, har udløst telefonstorm mod Danmarks Radio.

Højst usædvanligt havde DR valgt at dække finalen ved at lade radioværterne Anders Breinholt og Anders Lund Madsen, også kendt som De Sorte Spejdere, kommentere begivenhederne.

Det er næppe den mest kvalificerede dækning, man kunne forestille sig, og det satte da også sit præg på transmissionen.

Sære øvelser

De forskellige formationer i vandet blev blandt andet betegnet som "den velkendte lesbiske mølle", "den vilde gorilla" og "loch ness-øvelsen". Anders Lund Madsen og Anders Breinholt benyttede samtidig lejligheden til at underholde seerne med opfundne historier om de enkelte hold og de enkelte deltagere.

"De kommer ud af samme dna-suppe," lød det blandt andet, da det kinesiske hold marcherede ind i det olympiske svømmestadion "Water Cube".

Med et smil

Men i modsætning til de mange seere, der har ringet til Danmarks Radio i løbet af dagen, så synes lederen af synkronsektionen under Dansk Svømmeunion, Sidsel Jørgensen, at den alternative dækning var helt ok.

"Måske kunne jeg ønske, at De Sorte Spejdere brugte mere tid på at kommentere, hvad der foregik i vandet. Men faktisk har vi selv brugt dem som kommentatorer ved de nordiske mesterskaber," siger Sidsel Jørgensen.

Hun tror, at den komiske tilgang er en fordel for sporten. Der er omkring 150 aktive synkronsvømmere fordelt på syv klubber i Danmark, men ifølge synkronsektionen under Dansk Svømmeforbund er det en idrætsgren i fremgang.

"Vi er en lille sportsgren, som har svært ved at slå igennem i medierne. De Sorte Spejdere har været med til at sætte fokus på sporten og det kan få flere til at opsøge den," vurderer Sidsel Jørgensen.

Satirisk kærlighedserklæring

Sidsel Jørgensen er efterhånden blevet vant til at blive mødt med overbærende smil, når hun siger, at hun dyrker synkronsvømning.

"Men når folk først finder ud af, hvad det kræver af træning og engagement at dyrke sportsgrenen, så får de respekt," siger hun.

Projektchef Jan Rosendal, som er redaktør for DR's OL-programmer vurderer, at DR har modtaget mellem 100 og 200 telefonhenvendelser.

"Folk havde glædet sig til det og syntes, at det var en hån mod sporten," siger han.

Han pointerer, at DR har sendt mange timers yderst seriøs OL-dækning. Jan Rosendal mener ikke, at den anderledes dækning skader sportsgrenen.

"Jeg betragter De Sorte Spejdere som maskotter for synkronsvømning og deres dækning som en satirisk kærlighedserklæring," udtaler han.


Annonce




Svømning


Fodbold

München koger før finalen

Stemningsrapport fra jp.dk's udsendte: CL-finale første gang nogensinde på hjemmebane. Læs artikel


Håndbold

Aalborg DH ser ud til at redde livet

Den nordjyske håndboldklub, Aalborg DH, får sandsynligvis eftergivet størstedelen af sin gæld.Læs artikel


Cykling

Schlecks Giro-exit kom bag på Kim Andersen

Radioshack Nissans sportsdirektør Kim Andersen var noget forundret over at høre om Fränk Schlecks Giro-exit.Læs artikel


Motorsport

Engelsk speedwaystjerne dræbt

Den tidligere grand prix-kører Lee Richardson er død efter et slemt styrt i Polen. Læs artikel


Golf

Thomas Bjørn fik klask af skarp skotte

Thomas Bjørn er færdig ved Volvo World Match Play Championship. Læs artikel


Anden sport

Kajakbrødre skuffede over misset OL-chance

Kajakbrødrene Casper og Lasse Nielsen måtte nøjes med at være tæt på en billet til OL. Læs artikel


Sport

OL's fakkelbærere scorer kassen på auktioner

De olympiske fakler bliver sat til salg på internetauktionssitet eBay og koster en formue. Læs artikel



Annonce:


Endelig hjemme!
Hornmusik, klapsalver og glade børn da OL-holdet kom hjem.
Afslutningsshow fra Beijing
Så er de OL i Beijing forbi. Se billederne fra afslutningsceremonien.
Beijing 2008 i billeder
Et ekstrakt af OL i Beijing 2008 med sejre, skuffelser og spænding.
So long London
Foreberedelserne til det næste OL i London i 2012 er i fuld gang.
"Lesbisk mølle" udløste telefonstorm
DR var ved at drukne i telefonopkald, efter at Anders Breinholt og Anders Lund Madsen kommenterede finalen i synkronsvømning ved OL.
Afstemning
Hvordan levede de danske sportsfolk op til dine forventninger ved OL i Beijing?
Deres resultater oversteg mine forventninger
27%
De præsterede, som jeg havde forventet
48%
Deres resultater ligger under mine forventninger
25%
Stemmer i alt: 3557
Xiangs umulige kamp
Forsvarende OL-mester, asiatisk frontfigur for NIKE og nationens helt. Liu Xiang, Kinas moderne Atlas inden for sprint, havde ikke skuldrene til at bære presset. Barndomstræneren beskylder landets sportssystem.

Annonce:


Fod på OL
Spn.dk's fotograf Lars Krabbe har fanget nogle af OL-deltagernes fødder. Et tilbageblik på OL i et frøperspektiv.
Synkron i billeder
De Sorte Spejdere affødte telefonstorm hos DR, da de lørdag kommenterede finalen i synkronsvømning ved OL. Se billederne fra finalen.
Morgenbold er dybt godnat
De skal tidligt op på det danske håndboldlandshold, når de søndag møder Sydkorea i kampen om syvendepladsen ved det igangværende OL.
Fjender, venner og vindere
For ni måneder siden havde de danske sølvvindere i toerkajak aldrig roet sammen.
Dansk målmand: Spanien vinder EM
Der skal en sensation til, hvis Danmark skal blive europamestre, siger Anders Lindegaard.
Lær fodboldspillerens blærede trick
Anders Christiansen fra Lyngby Boldklub viser et af sine bedste fodboldtricks.

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/