Tip     Print     RSS     Del    

Alt kan ske, så længe bolden er rund

Af  CHRISTIAN THYE-PETERSEN, sportsredaktør, Jyllands-Posten

Offentliggjort 25.01.12  kl. 20:02 

Sportsredaktøren overvejer at indkalde sin håndboldreporter til en kammeratlig samtale.

Sportsredaktør Christian Thye-Petersen. Foto: Casper Dalhoff

Christian Thye-Petersen

Sportsredaktør Christian Thye-Petersen skriver om holdene, aktørerne og menneskerne bag kulisserne og på de bonede gulve i sportens verden.

Christian Thye-Petersen blev ansat på Morgenavisen Jyllands-Posten i 1994 og har - før han blev sportsredaktør - arbejdet som journalist på sporten, i reportagegruppen og en kortere periode i Indsigtsgruppen på avisen.

Er forfatter til bogen "Spillet om FCK" (m. Kasper Steenbach)

Relaterede artikler

Vrøvl at fodbolden tabte

Hvem skal vi have med til EM?

Hvis Farum lå i Brøndby

Se alle >>

Jeg skal have indkaldt vor håndboldreporter til en kammeratlig samtale, tror jeg.

Altså, da Danmark tabte til Polen i den indledende runde, skrev han jo, at en matematik-nørd nok kunne regne sig frem til en måde, hvorpå Danmark alligevel kunne nå semifinalen, men i praksis? No way. Ingen medaljekampe til Danmark.

Eller måske skulle man sende ham på efteruddannelse, tilmelde ham AOF-kurset, aftenskoleklassikeren »Alt kan ske, så længe bolden er rund.«

Eneste problem er, at det kursus vist er overtegnet efter det danske herrelandsholds fuldstændigt sindsoprivende færd ved EM i Serbien. Blandt andet vil jeg selv lægge beslag på en plads, jeg begravede jo også Danmark under overskriften: Fiaskoens fæle fangarme.

Nu er Danmark så alligevel i semifinalen, og alle – og vi er mange – der havde afskrevet Danmarks chancer har atter fået anskuelsesundervisning i, at det eneste man kan sige med sikkerhed om topsport er, at intet er sikkert i topsport. Og sjældent har topsport været så uforudsigeligt som ved disse europamesterskaber.

Nu får vi mindst en oplevelse til med det danske herrelandshold i håndbold og tak for det, for ud over at være uforudsigeligt, er disse timer med håndboldherrerne sindssygt underholdende, det er simpelthen topsport af allerbedste skuffe, ulideligt spændende, og mon ikke et pænt stykke over to millioner danskere vil se med, når historiefortæller Ulrik Wilbek og hans aktører lukker bogen op for næstsidste eller sidste kapitel i semifinalen fredag? Det tror jeg nok.

Når topsport præsenterer sig, som det har gjort omkring det danske herrelandshold ved dette EM, finder man næppe noget på tilværelsens palet, der tryllebinder, fascinerer og samler på samme måde.

Jo, jo gode politiske redaktion, det er da også meget interessant, når finanslovsforhandlingerne går ind i deres afgørende fase, og naturligvis min gode ven Rosenbak (erhvervsredaktør, red.); et Vestas-regnskab kan sikkert også være noget af en gyser. Jeg tænker, at der også er gang i den på det kongelige ved premieren på Hamlet.

Men ærlig talt - det er jo ikke det samme som dette.

Håndboldsporten er så enormt underholdende, naturligvis fordi Danmarks bedste er blandt de bedste, men også fordi en håndboldkamp er flerdimensionel i sin fortælling. I de bedste kampe er der en episk udvikling, fordi håndboldspillets natur tilsiger, at en kamp mellem nogenlunde jævnbyrdige modstandere passerer gennem flere faser. Trænerens indgreb, individualistens genialitet og kollektivets styrke kan skabe håb i det tilsyneladende udsigtsløse.

Så det for eksempel ikke ret håbløst ud, da Danmark hurtigt kom bagud med fire mål mod Tyskland? Kampene bølger frem og tilbage og ofte afgøres de i de allersidste sekunder, behøver jeg minde om afslutningen mod Makedonien?

Og så er håndbold som al anden topsport uforudsigeligt – spørg bare vor håndboldreporter Dan Philipsen, som vi i al beskedenhed opfatter som landets bedste.