9 af 12 klubber har været eller er i økonomiske problemer i denne sæson. Foto: Lars Krabbe
Offentliggjort 14.04.10 kl. 08:16
Overforbrug er hovedårsagen til, at 9 ud af 12 kvindeligaklubber har været eller er i økonomisk uføre.
9 af 12 klubber har været i problemer. Rangering efter placering i grundspillet:
FCK: Lukker formentlig til sommer
Viborg: Spillerne sat fem procent ned i løn
FC Midtjylland: Spillerne sat 10 procent ned i løn. Klubben har desuden optrådt på DHF's sorte liste over klubber, der ikke måtte skrive kontrakter p.g.a for lav egenkapital
Randers: Ingen problemer
KIF Vejen: Spillerne sat 35 procent ned i løn. Klubben har siden december optrådt på DHF's sorte liste over klubber, der ikke måtte skrive kontrakter p.g.a for lav egenkapital
Team Esbjerg: Aktuelt truet af lukning
Aalborg DH: Spillerne sat 30 procent ned i løn
Tvis Holstebro: Ingen problemer
Odense GOG: Spillerne sat 15 procent ned i løn. Klubben reddet fra konkurs i 11. time
SK Aarhus: Spillerne sat 25 procent ned i løn. Konkurstruet og betalingsstandsning fra december til april
Sønderjyske: Klubben måtte i november låne til lønnen
Horsens: Ingen problemer
Finanskrisen skal ikke have hele skylden for den værste sæson nogensinde i kvindernes håndboldliga.
På tærsklen til sæsonafslutningen kan spillere og ledere kigge tilbage på en uhyggelig lang spiseseddel af elendighed: En klub lukker til sommer, en klub er aktuelt lukningstruet, to klubber reddede sig fri af udryddelse i 11. time og fem klubber var tvunget til at sætte spillerne ned i løn midt i sæsonen. Kun tre ud af 12 klubber har hverken været lukningstruet eller trukket i spillernes indtægt.
»Tallene taler et sandt sprog. Det må vi vedkende os,« siger formanden for Divisionsforeningen, Jens Christensen.
I hele sæsonen har klagesangen lydt, at finanskrisen alene bærer skylden. At sponsorer har trukket sig med økonomiske problemer til følge.
»Jeg mener i højere grad, at disse tal skyldes et overforbrug. Klubberne er blevet fanget af, at de før finanskrisen lavede langvarige og dyre kontrakter med spillerne for derved at forhindre naboen i at snuppe dem. Det betaler man prisen for nu,« mener Jens Christensen.
Han er formand for både herre- og dameklubberne. Nok bløder man også rundt om i herreklubberne. Men omfanget er ikke så voldsomt som på kvindesiden.
»Det kan hænge sammen med, at vi på kvindesiden har oplevet et imagetab. Ligaen er stadig virkelig god, men vi mangler at få genskabt troen på produktet hos tilskuere, sponsorer og medier,« siger Jens Christensen.
Kun i to klubber har man evnet at have sportslig succes og penge på kontoen. I Randers og Tvis Holstebro. Opskriften har været klar.
»Vi bruger ikke penge, som vi ikke har,« siger direktør i Randers HK, Henrik Mortensen.
I december 2004 var klubben lukningstruet af samme grund, som mange af konkurrenterne er i dag.
»Dengang købte Randers spillere, som der ikke var råd til, fordi man budgetterede med penge, der ikke var i kassen. Det er min klare fornemmelse, at den fejl gentages af mange klubber i dag,« vurderer han.
Også Randers har mærket finanskrisen, men er alligevel kommet igennem. Fordi man i regnskabet har lavet plads til uforudsete tab. Samtidig har stort set hver en lønkrone ligget lunt i kassen før sæsonen gik igang. Det har i fem år været et mantra i klubben, at så godt som alle penge skulle være hentet før første turneringskamp. Således sidder Henrik Mortensen i disse dage og nærmer sig underskrevne aftaler for hele næste sæson. Andre kæmper med den daglige drift, men i Randers er man altså et år længere fremme.
Fortsættes...
Annonce:

Annonce: