Offentliggjort 23.03.10 kl. 13:45
Det er ikke "kyssesyge", der har holdt håndboldspilleren Bo Spellerberg i sengen i 10 dage.
Efter 10 dage med høj feber blev Kolding-backen Bo Spellerberg tirsdag undersøgt for sygdommen mononukleose - populært kaldet "kyssesyge".
Heldigvis var der dog ikke tale om virus-sygdommen, der kunne have holdt ham på sidelinien i ugevis, og derfor forventer KIF Kolding-profilen snarest at være tilbage på banen igen.
"Jeg glæder mig til at komme i gang igen oven på den ufrivillige pause og starter med at træne igen om nogle dage, når jeg er kommet lidt mere til hægterne," siger Bo Spellerberg i en pressemeddelelse.
KIF Kolding møder på lørdag franske Montpellier i Champions Leagues ottendedelsfinaler.
Annonce:

Annonce: