De medrejsende Viborgfans havde det herligt efter den nervepirrende afslutning på Champions League-finalen i Ungarn. Foto: Polfoto
Offentliggjort 16.05.09 kl. 19:03
Tyskeren var ærgerlig over de mange kendelser, der til sidst var tæt på at koste Viborg sejren.
Veszprem
Måske var det nok alligevel lidt større at vinde Champions League denne gang.
I 2006 var det trods alt på hjemmebane med publikum og favoritværdigheden i ryggen.
Lørdag var alle odds imod Viborg-spillerne i Veszprem.
»Det er helt fantastisk, at vi kan levere sådan en præstation på så svær en udebane. Det gør denne titel til noget helt særligt,« sagde storskytten Grit Jurack.
Hun blev flere gange buh’et ud af det vilde, men fair ungarske publium.
»Dette er det vildeste sted i verden at spille. Ljubljana og Valcea i Rumænien kommer lige efter. Disse tilskuere skaber en fantastisk stemning. Det var faktisk godt kun fedt at være en del af sådan en kamp. Tænk, hvis tilskuerne hjemme i Danmark optrådte på samme måde,« sagde Jurack, mens hun bar rundt på den enorme Champions League-pokal.
Det var der stadig kræfter til, om end også tyskeren var drænet for kræfter.
»Det var ikke kun på grund af manglende kræfter, at Györ kom tilbage i kampen. I det sidste kvarter fik de alle kendelserne. Vi var udvist og i undertal hele tiden. Det var derfor, at vi var ved at smide det hele til sidst,« mente Grit Jurack.
Annonce:

Annonce: