Der er delte meninger om de nye slutspilsregler i damernes håndboldliga, som spn.dk har beskrevet de seneste dage, men kvindelandsholdet træner, Jan Pytlick, ser positivt på nyskabelsen. Foto: AP
Offentliggjort 01.04.09 kl. 08:43
Jo flere kampe holdene får lov at spille, jo flere talenter får landsholdet, mener landstræner Jan Pytlick.
Sådan spilles slutspillet i kvindernes håndboldliga – holdene er delt op i to grupper (den ene med fed). Vinderne mødes i finalen:
I aften: KIF Vejen-SK Aarhus og Aalborg DH-Ikast/Brande
Den 4. april: Viborg HK-KIF Vejen og FCK Håndbold- Aalborg DH
Den 22. april: SK Aarhus-Viborg HK og Ikast/Brande EH-FCK
Den 25. april: KIF Vejen-Viborg HK og Aalborg DH-FCK
Den 29. april: SK Aarhus-KIF Vejen og Ikast/Brande-Aalborg DH
Den 2. maj: Viborg HK-SK Aarhus og FCK-Ikast/Brande EH
For mange kampe, for få point og for stor nedrykningsrisiko.
Der er delte meninger om de nye slutspilsregler i damernes håndboldliga, som spn.dk har beskrevet de seneste dage, men kvindelandsholdet træner, Jan Pytlick, ser positivt på nyskabelsen.
Han øjner frem for alt en chance for, at det nyindførte gruppespil med to grupper á tre hold kan opdrætte nye talenter til det skrantende kvindelandshold. For mens seks hold skal kæmpe om medaljer, skal fem af de resterende seks hold fra grundspillet spille om nedrykning, hvilket giver langt flere kampe end sidste år.
Og det er noget, der glæder landstræneren.
»Det er godt, at man har valgt at udvide til seks hold. Det giver både en fordel i forhold til slutspillet, men også i forhold nedrykningsspillet, fordi ingen af spillerne kommer til at ligge stille og komme ud af form inden landsholdsopstart,« siger Jan Pytlick.
Men det er ikke kun formen, der holdes ved lige med det nye slutspil.
Spillerne bliver ifølge Pytlick også klædt bedre på til en eventuel landsholdsplads.
»I det nye slutspil kommer de unge spillere ud i flere knald eller fald-kampe, og det modner dem og udvikler dem utrolig meget som håndboldspillere,« siger Jan Pytlick.
Det er specielt nedrykningsspillet, der i år omfatter 7.-11.-pladsen, der har mødt kritik fra trænere i ligaen.
Men landstræneren ser det tværtimod som en fordel, at 1. division nu kan komme op og lege med de store i ligaen.
»Det er en god ting for talentarbejdet, at 1. divisionsspillere nu kan komme op og vise, hvad de duer til i ligaen. At de lige pludselig får chancen for at være med, giver muligheder for de unge spillere til at udvikle sig,« siger han.
De første kampe i slutspillet skydes i gang i aften, hvor grundspillets nummer seks, KIF Vejen, spiller mod nummer tre, SK Aarhus, mens Aalborg DH på femtepladsen møder fjerdepladsens Ikast/Brande EH.
Annonce:

Annonce: