Tip     Print     RSS     Del    

Det planlagte FCK-guld

Af  DAN PHILIPSEN

Offentliggjort 20.05.08  kl. 22:39 

GOG var tæt på at fremtvinge en tredje DM-finale i Odense, men uafgjort var nok til at sikre FCK mesterskabet.

GOGs Lasse Svan Hansen jubler over en scoring mens FCKs Frederik Lindahl ser til. Foto: Polfoto/Lars Poulsen

Relaterede artikler

Dansk EM-målmand skifter før tid

Det bedste hold i Danmark nogensinde

Værdsætter københavnere guld?

GOG 31 FCK 31

I seks år har de sagt, at alt er gået efter planen.

Nu er FCK Håndbold dansk mester. Sikkert også efter planen.

Konkurstruede FIF i bunden af ligaen i 2002 er vekslet til et mesterhold. Og da guldet endelig gik til dansk eliteidræts mastodont, skete det naturligvis i den sæson, da niveauet var højere end nogensinde.

Såre fortjent

Det var tilmed såre fortjent. Ikke bare, at FCK hentede guldet efter 31-31 I Odense mod GOG. Det var nok efter sejr i den første kamp i fredags. Det eneste hold i grundspillet, der var klasse bedre end de næstbedste, løb også med det smukkeste metal. En værdig afsked og en rigtig mester efter en stor, stor sæson.

Den anden DM-finale var også en værdig afsked med herrehåndbold i 2007/2008-sæsonen. Hvis nogen skulle være i tvivl om spillernes parathed, så kunne de bare kigge på Klavs Bruun Jørgensens biceps på venstre skudarm. Den var spændt i en grad, så den ikke kunne være i trøjen. Fire minutter inde i kampen erkendte Bruun Jørgensen, at hans missilarm var hæmmet af den klæbende trøje. En saks måtte findes frem og trøjen klippes op.

Hæsblæsende tempo

Da var finalen for længst banket i gang med otte mål, fire til hver, på kampens første 240 sekunder.

Et hæsblæsende tempo tilsat rå kraft og tekniske raffinementer. Med andre ord det samme beskrivelse som på sæsonen i herreligaen generelt.

Og en kærkommen oprejsning efter en lidt skuffende finale i fredags. Det var ikke FCK’s skyld, men nærmere deres fortjeneste, at GOG aldrig rigtigt var i nærheden af yde ligeværdig modstand.

Koldere end is

Men det gjorde de tirsdag aften. Ikke mindst Mikkel Hansen. GOG’s guldkalv, der er klar til slagtning i Barcelona eller en anden af Europas store klubber til sommer. Den eminente hugger kan så meget andet end at tyre fra 10 meter.

Han er også koldere end indlandsisen. Det blev demonstreret, da han for tredje i træk kløvede et straffekast ind i krogen. I samme side med samme skudform. Koldblodig klasse.

Is i blodet havde hans kollega, Peter Henriksen, ingenlunde. Den medlevende europamester var tændt efter en skuffende indsats i den første kamp. I frustrerende situationer har han vist en mindre pæn side af sig selv i forhold til sine modstandere. Og det var vel heller ikke helt uforskyldt, da Henriksen lod sin krop ramme ned over Anders Christensen efter en ellers fair hoppetur i feltet efter en løs straffekastbold. GOG’eren var snedig og vekslede straks det vrede blik til et smil og hjalp FCK’eren på benene, så dommerne i hvert fald ville være i tvivl, hvis de havde set noget. Det havde de ikke.

Eminent bagspiller

Men Lars Ejby og Per Olesen så så meget andet. Indimellem unoderne også glimrende håndboldspil. Og denne gang med to ligeværdige modstandere. Det mest organiserede og seværdige tilhørte så afgjort københavnerne. Martin Boquist er bare en eminent bagspiller og et perfekt supplement til håndboldhjernen Klavs Bruun Jørgensen.

De var stort set arkitekter eller lejemordere på hvert eneste FCK-angreb, mens GOG i høj grad levede på Mikkel Hansens fortræffeligheder.

Småting afgør ofte håndboldkampe på så højt et niveau. Og ingen kunne vel rigtigt pege på, hvorfor det var GOG, der vandt 1. halvleg med 17-15.

Umenneskelig præstation

Måske skulle noget af forklaringen findes på målmandsposten. Der var FCK’s Steiner Ege tæt på en umenneskelig præstation i fredags. Tirsdag stod han ikke i vejen for alverden, mens Peter Henriksen derimod både kunne ramme modstandere i sit felt og flyvende bolde mod sit mål.

FCK er før blevet straffet for korte udfald i kampene. Senest i EHF Cup-finalerne. I den udsolgte og livlige Odense Idrætshal blev Magnus Anderssons igen ramt af det korte svigt. Hans spillere var slet ikke klar, da GOG ankom til 2. halvleg med samme fart som gratis fadøl til en guldfest. Lidt over fire minutter brugte GOG til at øge til 22-17 og søsætte det, der virkede som en sikker sejrskurs.

Det behagede ikke FCK-ledelsen på den ene sidelinje. Først markerede Flemming Østergaard for passivt spil med en hævet arm. Sekundet efter fløj først Dan Hammer og sjovt nok også Jørgen Glistrups arm i vejret. Hvad fatter gør, er altid det rigtige.

Fantastisk afslutning

Det havde intet med det at gøre, da FCK kort efter var tilbage ved 22-24. Hullet til Klavs Bruun Jørgensens overarm og Boquists forcering af tempoet var nok nærmere årsagerne.

Det gav en fantastisk afslutning med holdene helt lige i de sidste 10 minutter. GOG forsøgt sig aktivt ved at mandsopdække Bruun Jørgensen og samtidig smide unge Nicklas Landin på mål.

Det gik sådan set godt. Fra 29-31 med blot to minutter tilbage kom GOG helt imponerende tilbage til 31-31 efter en udvisning af Martin Boquist. Til sidst var der ren panik over hele linjen. Og hvem holdt hovedet koldt: Naturligvis Klavs Bruun Jørgensen. Han brød igennem på urutinerede Peter Svensson, der lavede straffekast. Det brændte Arnor Atlason, men GOG nåede ikke at få bolden op i den anden ende. Jublen var enorm i FCK-lejren. Det fortjente og planlagte guld var i hus.

dan.philipsen@jp.dk