Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








En sikkerhedsmedarbejder holder vagt uden for Tiger Woods hjem i Florida. Foto: AP


Tip     Print     RSS     Del    

Medier: Hvad lavede du midt om natten, Tiger?

Af  JANNIK BRINCH

Offentliggjort 30.11.09  kl. 14:24 

En temmelig tam pressemeddelelse fra uheldsramte Tiger Woods har ikke tilfredsstillet de amerikanske medier.

Golfstjernen Tiger Woods kørte natten til fredag galt i sin egen indkørsel, hvor han kolliderede med både en brandhane og efterfølgende et træ. Verdens nummer ét måtte en tur på sygehuset, hvor han blandt andet blev behandlet for flere skader i ansigtet.

Mens rygterne rasede i de amerikanske medier weekenden over, var der total tavshed fra Woods-lejren. Men sent søndag aften forsøgte golfstjernen sig med en forklaring.

"Jeg er et menneske og ikke perfekt. Jeg vil helt sikkert sørge for, at det ikke gentager sig," skrev Woods på sin egen hjemmeside.

Den fulde historie

De få ord fra verdens bedste golfspiller er dog ikke nok til at tilfredsstille de amerikanske medier.

"Det er sådan politikere siger, når de ikke har tænkt sig at forklare," skriver sportsskribent George Vecsey fra New York Times.

Han har svært ved at forstå, hvorfor Tiger Woods fortsat ikke har forklaret, hvad han lavede i sin bil midt om natten. Faktisk frygter den mangeårige New York Times-skribent, at Woods' uheldige signaler kan skade golfsporten i stort omfang.

"Som en stor sportsmand og rollemodel risikerer han at sætte gang i en negativ udvikling i golfindustrien, hvis han ikke snart fortæller den fulde historie. Hvorfor forlod han sit hus midt om natten? Hvordan og hvorfor ramte han en brandhane ved sin indkørsel," spørger Vecsey.

Et vakuum

Både han og flere andre af de store amerikanske medier undrer sig over, at familien Woods fortsat ikke har villet tale med Florida Highway Patrol.

Sammen med det kulørte magasin National Enquirers historie om, at Tiger Woods angiveligt skulle have en affære, har det virkelig givet næring til rygtehistorierne.

"Indtil vi får en forklaring, vil der være et vakuum. Det vakuum vil suge alt til sig," skriver USA Today med henvisning til både den påståede affære og mistanken om, at der var alkohol indblandet.

I førstnævnte tilfælde afviser Tiger Woods i sin pressemeddelelse, at historien har noget på sig, mens politiets undersøgelse ikke tyder på spirituskørsel.

Det største aktiv

Tiger Woods skal ifølge planen deltage i Chevron World Challenge, der begynder allerede på torsdag i Thousand Oaks, Californien. Det er endnu uklart, om han bliver klar til at stille op.

Kollegaen John Daly håber dog hurtigst muligt at se verdensetteren tilbage på de grønne baner.

"Tiger er det største aktiv, som Touren har haft i lang, lang tid. Hvad der end er sket, så er det vigtigste, at han har det godt og snart er tilbage. Golf-sporten har brug for ham...inden tvivl om det," siger John Daly til nyhedsbureauet AP.


Tilmeld dig overvågning af Golf

Koncert-anmeldelser:

Seebach åbnede folkefesten


Golf


Fodbold

John Terry mister sit anførerbind

For anden gang bliver anførerbindet hevet af den engelske landsholdspiller John Terrys arm. Læs artikel


Håndbold

Comeback til Klavs Bruun Jørgensen?

Den tidligere AGK-træner er begyndt at træne med i Nordsjælland Håndbold. Læs artikel


Cykling

Par nummer 7 mistede førstepladsen

Tysk par udnyttede hidsig kamp mellem de danske favoritter og par nummer 9 til at smutte i spidsen. Læs artikel


Motorsport

Hæder til Nicki P.

Nicki Pedersen blev trods en halvkikset 2011-sæson valgt som Årets Speedwaykører. Læs artikel


Anden sport

Disse atleter er udtaget til OL i London

Danmarks Idræts-Forbund (DIF) har officielt udtaget seks atleter og et landshold til OL. Læs artikel


Sport

Købmand hjælper de danske OL-talenter

De danske OL-talenter, der jagter guldmedaljer i Rio 2016, får 10 millioner af Sallings Mindefond. Læs artikel



Annonce:



Håndbold
Motorsport
Hæder til Nicki P.
Nicki Pedersen blev trods en halvkikset 2011-sæson valgt som Årets Speedwaykører.  Læs artikel

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/