Fodbold - i samarbejde med


Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








Abdullah Azam Saleh al-Qahtani her fotograferet under samtale med en af nyhedsbureauet AP's journalister i Irak. Foto: Qassim Abdul-Zahra/AP


Tip     Print     RSS     Del    

Terrorplot mod landsholdet stoppet

Af  CARSTEN ELLEGAARD|KAARE SØRENSEN, New York-korrespondent

Offentliggjort 18.05.10  kl. 19:28  - opdateret kl. 20:49

Al Qaida-terrorist planlagde angiveligt angreb med bilbomber og pistol mod det danske VM-hold i fodbold i Sydafrika.

Et større terrorplot mod de danske landsholdsspillere er øjensynligt blevet forpurret.

Det oplyser irakiske myndigheder tirsdag.

Irakerne har tilbageholdt en saudisk mand, Abdullah Azam Saleh al-Qahtani, der angiveligt ville angribe danske og hollandske fodboldspillere under VM i Sydafrika i juni som hævn for "fornærmelser" mod profeten Muhammed.

Abdullah Azam Saleh al-Qahtani har - ifølge saudiske medier - tidligere været involveret i flere bilbombeangreb. Blandt andet et omfattende bombeangreb i december 2009, hvor 127 blev dræbt.

Angribe fans

Al-Qahtani erkender planerne, som han havde udtænkt sammen med "nogle venner". Det skriver nyhedsbureauet AP, der i Irak tirsdag talte med den terrormistænkte.

Han kaldte VM i fodbold for "et vigtigt terrormål" og siger samtidig, at angrebet mod de danske fodboldspillere ville være nemmere at foretage i Sydafrika end i enten Danmark eller Holland.

"Vores plan var at angribe det danske og det hollandske hold og deres fans," sagde al-Qahtani i interviewet med AP.

Ramme åbningskamp

Danmark spiller sin åbningskamp mod netop Holland den 14. juni i Sydafrika.

"Hvis vi ikke var i stand til at nå frem til holdene, så ville vi angribe deres fans," sagde al-Qahtani.

Ifølge den mistænkte mand var planen at bruge "pistoler og bilbomber".

Havde ikke bombe

De irakiske myndigheder oplyser til AP, at al-Qahtani dog endnu ikke havde fået adgang til bomber eller våben i Sydafrika.

Tilsyneladende manglende han en formel godkendelse fra Al Qaida-terroristen Ayman al-Zawahiri for at iværksætte angrebet.

al-Qahtani blev anholdt efter en fælles irakisk-amerikansk operation i april, hvor to topledere i Al Qaida blev dræbt. Under gennemsøgningen af deres hus blev detaljerede papirer med oplysninger om terrorplottet mod det danske VM-landshold fundet.

DBU: Ingen kommentarer

Den internationale fodboldorganisation Fifa siger til AP, at man ikke udtaler sig om konkrete trusler mod VM 2012.

Og hos DBU ville kommunikationschef Lars Berendt tirsdag aften heller ikke kommentere oplysningerne nærmere.

"Vi må henvise til Politiets Efterretningstjenste, PET. Vi har så sent som fredag haft møde med PET og Rigspolitiet omkring landsholdets sikkerhed og situationen i det hele taget, og vi har et godt samarbejde med PET," siger Lars Berendt til jp.dk.


Tilmeld dig overvågning af Fodbold

Koncert-anmeldelser:

Seebach åbnede folkefesten


Danmark


Fodbold

John Terry mister sit anførerbind

For anden gang bliver anførerbindet hevet af den engelske landsholdspiller John Terrys arm. Læs artikel


Håndbold

Comeback til Klavs Bruun Jørgensen?

Den tidligere AGK-træner er begyndt at træne med i Nordsjælland Håndbold. Læs artikel


Cykling

Par nummer 7 mistede førstepladsen

Tysk par udnyttede hidsig kamp mellem de danske favoritter og par nummer 9 til at smutte i spidsen. Læs artikel


Motorsport

Hæder til Nicki P.

Nicki Pedersen blev trods en halvkikset 2011-sæson valgt som Årets Speedwaykører. Læs artikel


Golf

Bjørns titelforsvar blæste væk i Qatar

Thomas Bjørn fik en frygtelig start på Qatar Masters. Han gik første runde i syv over par. Læs artikel


Anden sport

Disse atleter er udtaget til OL i London

Danmarks Idræts-Forbund (DIF) har officielt udtaget seks atleter og et landshold til OL. Læs artikel


Sport

Købmand hjælper de danske OL-talenter

De danske OL-talenter, der jagter guldmedaljer i Rio 2016, får 10 millioner af Sallings Mindefond. Læs artikel



Annonce:



Seneste nyt


Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/