Offentliggjort 22.12.09 kl. 08:34
SAS Liga-klubben Randers FC har forlænget kontrakten med forsvarsspilleren Søren Pedersen med yderligere to år.
Dermed er han tilknyttet den nedrykningstruede klub frem til sommeren 2012.
- Jeg er glad for at forlænge med klubben, som jeg stadig ser store fremtidsperspektiver i trods den nuværende placering i SAS Ligaen. Overlevelse ser på forhånd ud til at blive en svær opgave, men jeg tror stadig på, at det kan lade sig gøre. Mislykkes det, og vi må en tur ned, vil jeg gerne være med til at påtage mig et stort ansvar i, at vi hurtigst muligt rykker op igen. Samtidig føler jeg også, at jeg stadig har noget at bidrage med, siger den 31-årige højre back.
Ritzau
Annonce:
