Tip     Print     RSS     Del    

Troels Bech: Pressen går i selvsving

Af  DAN PHILIPSEN

Offentliggjort 25.09.08  kl. 09:36 

Har vi den dårligste sportspresse i 30 år, spørger Esbjerg-træner Troels Bech, der revser de danske sportsmedier.

Og så kom turen til Troels Bech.

Han er træner for superligaens bundhold. Otte runder henne i sæsonen. Så må hans job da være i fare.

Mekanismen er forholdsvis ny. Og den er formentlig kommet for at blive. Interessen for superligaen er større end nogensinde. Medierne kværner løs som aldrig før.

Der skulle blot gå fire af de 33 spillerunder før Esbjerg-træneren blev forholdt spørgsmålet om risikoen for en fyring.

»Jeg beklager mig overhovedet ikke over det. Jeg kan jo holde mig væk fra dette job, hvis jeg ikke kan holde mediernes håndtering ud,« understreger Troels Bech.

Hvordan er det at forholde sig til en eventuel fyring så kort inde i sæsonen?

»Det havde nok været mærkeligt for mig, hvis det havde været min første sæson. Men nu har jeg jo været med i tilpas mange år til at vide, hvordan tingene virker.«

Er det irriterende?

»Det er forstyrrende. Det er jo ikke kun mig, der skal forholde mig til spekulationerne. Det skal hele klubben. Det kræver, at man som træner, spiller og leder er fast i kødet og holder sit fokus på arbejdet. Vores position i superligaen bliver ikke ændret af, at vi taler om, hvem der ikke bør være her mere.«

Kommer superligatrænere tættere på en fyring, når pressen rejser spørgsmålet?

»Ja. For spørgsmålet om en trænerfyring går altid i selvsving. Pludselig refererer journalister til hinanden, og betragter det som en kilde, selv om det kun var en spekulation. Det er sjovest at komme først med et gæt, og dagen efter bliver det gæt ophævet til sandhedsværdi, hvorefter det på tredjedagen giver grobund for nye spekulationer. Det er selvsving omkring et emne, som en journalist selv starter.«

Er pressen blevet hurtigere på aftrækkeren i din tid som superligatræner?

»Ja, helt klart. Man har tydeligvis en målestok som hedder, at det er bedst at komme først eller gå længst i en bestemt retning, for så er man mere synlig og har gjort sig mest bemærket i miljøet. Det må være et pres som journalist, når man skal være først med gæt og spekulationer.«

Hvorfor tror du, at det er blevet sådan?

»Det går meget godt i tråd med tidens ånd om drømmesamfundet og storytelling. Det er det, som vores børn lærer i skolerne, og som må være baggrunden for, at folk stiller op i disse besynderlige realityshows, hvor de lader sig overvåge med kameraer. Jeg tror, at det er den samme tendens i medieverdenen, hvor man hurtigst muligt skal fortælle størst mulige historier.«

Er det ikke bare en del af prisen, som dansk fodbold må betale for den øgede interesse for superligaen?

»Jo, helt klart. Vi er i underholdningsindustrien. Ligesom skuespillere, som nu er blevet ophævet til meningsdannere, selv om de er ansat til at være gode til at efterligne karakterer, der ikke er deres egen. Også i den danske medieverden nærmer vi os amerikanske valgkampstilstande, hvor vi undersøger om en politiker engang har forulempet en fasan som 14-årig spejder og således ikke er egnet til at lede landet. Der er kommet mange unge Qvortrup Light på de danske redaktioner. Men jeg vil gerne understrege, at det ikke er et entydigt billede, men blot en tendens.«

Er alt i sin skønneste orden i Esbjerg?

»Nej, vi mangler point. Hvis vi bliver ved med at mangle dem, så kommer ledelsen også under pres. Men går man et spadestik dybere, så vil man se, at vi ikke er et taberhold. Vi har tabt fire af vores fem kampe med et mål. Desværre er der ikke plads til nuancen i alle medier.«

Er der plads til nuancen i Esbjerg?

»Vi har den fordel, at ledelsen er tæt på. De er omhyggelige med at se træningen og fornemme stemningen. Jeg er ret sikker på, at de ligesom jeg fornemmer, at rigtigt mange arbejder stenhårdt, og at tingene derfor altid vil vende, hvis man også har talent. Og det har vi.«

Troels Bech er selv en del af den danske sportspresse i den forstand, at han er ansat som fodboldekspert på TV 2. Han kender mekanismerne og folkene i branchen.

Derfor kan han med et glimt i øjet og drillende afsende følgende, unuancerede stikpille til den danske sportspresse:

»For to uger siden hed det sig, at vi havde det dårligste landshold i 30 år. Nu vandt det i Portugal, og så kunne man jo spørge sig selv, om vi har den dårligste danske sportspresse i 30 år.«