Martin Pedersen, der har en fortid i AaB, kan være afløseren for Michael Lumb. Foto: AP
Offentliggjort 18.01.10 kl. 13:00
Michael Lumbs afgang efterlader AGF uden erfarne alternativer på venstre back.
AGF står med et stort hul på venstre back, da Michael Lumb var eneste naturlige af sin slags i truppen, når man lige ser bort fra den blot 18-årige Mikkel Kirkeskov, som ikke er helt klar til førsteholdsfodbold endnu.
"Lumb er den eneste spiller i truppen, som vi ikke kunne miste, uden at vi var nødt til at gå ud og gøre noget. Vi bliver nødt til at se, om vi kan lappe det hul, som Lumb efterlader. Det bliver selvfølgelig svært at finde en spiller, som er oppe på det niveau, som Michael har været. Inde omkring det danske landshold osv. Men jeg er sikker på, at vi kan finde en løsning, der kan være god, enten på kort sigt eller lang sigt. Vi må se, hvad der bliver af muligheder," siger sportsdirektør Brian Steen Nielsen til tipsbladet.dk.
Men selvom behovet er påtrængende, er AGF ikke desperat, understreger Brian Steen Nielsen. I nødstilfælde kan Frederik Krabbe eller Alexander Jackson Møller godt spille en venstre back, "selvom det ikke ville være optimalt."
Strategien på transfermarkedet lægger fast.
"Det er vigtigt, at vi gør tingene 100 procent. Vi skal ikke gå på kompromis med den kvalitet, som vi ønsker. Erik, jeg og resten af trænerteamet skal kunne sige, at det her er en spiller, der kan bære os de næste tre år; eller alternativt en spiller, der kan bære os i en kort periode, så vi kan få den spiller, vi ønsker, til sommer."
Problemet for AGF er stadigvæk økonomien, som forhindrer, at AGF kan bruge en masse penge, hverken i transfersum eller i lønposen.
Brian Steen Nielsen er blevet tilbudt de første ti erstatninger af agenter, men:
"Derfor kan vi godt komme til at mangle en venstre back alligevel, for kvalitet koster jo. Der er også noget, hvor kvaliteten er så god, så jeg er overbevist om, at det har vi ikke råd til lønningsmæssigt alligevel. Så den vej rundt er der ingen grund til at rette henvendelse på det."
Her er de bedste bud på en afløser for Lumb:
Dennis Cagara, 25 år
Er ude i kulden med seks måneders kontrakt tilbage i FC Nordsjælland, hvor han ikke har levet op til træner Morten Wieghorsts forventninger. Den tidligere Brøndby- og Hertha Berlin-mand har masser af erfaring med professionel fodbold, og det stadig i en ung alder, så han kan videreudvikles og sælges. Minder som type lidt om Michael Lumb ved det, at hans styrke klart ligger i offensiven.
Allan K. Jepsen, 32 år
Har masser af rutine og er transferfri efter et halvt år med begrænset spilletid og succes hos Randers FC. Jepsens karriere startede i AGF, så han kender klubben ud og ind, men alderen forhindrer det helt store fremtidsperspektiv. Kan bruges som kortvarig løsning frem til sommeren.
Fortsættes...
Annonce:
