Hvis landsholdet trækker sig sejrrigt ud af opgøret mod Sverige på lørdag, som her da danskerne vandt det første opgør i Sverige i juni med 1-0, er billetten til VM sikret. Foto: Lars Krabbe
Offentliggjort 09.10.09 kl. 08:41
Danskerne har alle muligheder for at spille sig direkte til VM på lørdag, lykkes det ikke, er der flere mulige scenarier. Spn.dk har kigget på dem.
|
Land: |
Mål: |
Point |
|
Danmark |
15-4 |
18 |
|
Sverige |
9-3 |
15 |
|
Portugal |
10-5 |
13 |
|
Ungarn |
9-5 |
13 |
|
Albanien |
5-9 |
7 |
|
Malta |
0-22 |
1 |
Danskerne har alle kortene på hånden til selv at spille sig direkte til VM-slutrunden i Sydafrika næste år. En sejr over svensken på lørdag i Parken og så er billetten booket.
Skulle det blive til mindre end en sejr mod naboerne, kan Danmark måske stadig selv afgøre sagen, men holdet kan efter lørdagens kampe i gruppe 1 så stå i flere forskellige situationer.
Spn.dk har lavet et overblik over disse scenarier:
Danmark spiller uafgjort mod Sverige, Portugal vinder over Ungarn.
Falder kampene ud på denne måde, vil Danmark fortsat føre gruppen med tre point ned til Portugal og Sverige, der så vil ligge helt lige.
Samtidig vil Ungarn have udspillet sin rolle i gruppe 1, og det vil alt andet lige give en lettere kamp om onsdagen, hvor Danmark blot skal have et point for at sikre sig førstepladsen.
Danmark spiller uafgjort med Sverige, Ungarn vinder over Portugal.
Danmark fører stadig gruppe 1, nu med tre point ned til Sverige og Ungarn, som deler andenpladsen.
Dette vil være et knap så fordelagtigt scenarie, idet Ungarn så vil kunne spille sig op på en delt førsteplads med en sejr over danskerne i den sidste kamp, og dermed er der lagt op til endnu en gyser om onsdagen. Danmark kan dog fortsat nøjes med uafgjort.
Danmark taber til Sverige, Portugal vinder over Ungarn.
I denne situation ligger Danmark og Sverige pludselig helt lige på førstepladsen, mens Portugal med en sejr er to point efter.
Dermed er afgørelsen ude af danskernes hænder alene, og det kan i sidste ende komme ned til, at førstepladsen i Gruppe 1 bliver fordelt efter målscore, hvis Danmark slår Ungarn i sidste kamp og Sverige tilsvarende slår Albanien. Det lille lyspunkt for Danmark her er, at Ungarn efter nederlaget til Portugal ikke har noget spille for i kampen mod danskerne.
Samtidig fører danskerne lige nu pænt over svenskerne på målscoren, men det ændrer sig naturligvis med et nederlag på lørdag.
Danmark taber til Sverige, Ungarn vinder over Portugal.
Nu er det Ungarn, der ligger to point efter Danmark og Sverige på førstepladsen, og det må være danskernes absolutte skrækscenarium.
Så skal danskerne ud i en afgørende kamp mod Ungarn, der kan overhale indenom med en sejr i Parken. En dansk sejr er påkrævet i en altafgørende kamp for at bevare håbet om at opnå førstepladsen i Gruppe 1.
Samtidig spiller Sverige hjemmekamp mod Albanien, der for længst har udspillet sin rolle i gruppen, og som er væsentligt svagere på udebane end hjemme i Tirana.
Danmark kan faktisk også udover de nævnte scenarier stå i en situation på lørdag, hvor holdet uanset udfaldet mod Sverige er sikre på mindst en andenplads i gruppen.
Det sker, hvis Portugal spiller uafgjort mod Ungarn hjemme. Da opnår de to hold 14 point inden sidste kamp, mens Danmark jo som bekendt allerede nu har 18 og dermed ikke vil kunne indhentes af andre end svenskerne - hvis altså de gule får point i Parken.
Annonce:

Annonce: