Thomas Sørensen. Arkivfoto
Offentliggjort 13.02.10 kl. 20:28
Manchester Citys dyre stjerner formåede ikke at gøre en ende på landsholdsmålmand Thomas Sørensen og Stokes FA Cup-eventyr.
Undertippede Stoke skaffede sig et uafgjort resultat ude mod City-mandskabet, selv om City længe lå til at vinde kampen.
Resultatet betyder, at holdene skal spille omkamp på Stokes hjemmebane om retten til at gå videre til kvartfinalerne i den prestigefyldte engelske pokalturnering.
Den engelske fløjspiller Shaun Wright-Phillips bragte Manchester Citys foran efter blot 11 minutter.
Men et kvarter inde i anden halvleg udlignede den jamaicanske angriber Ricardo Fuller for Stoke efter et langt indkast Rory Delap. Det er efterhånden et af Stokes varemærker, at Delap kan kaste indkast, som ofte giver farlige situationer i modstandernes straffesparkfelt.
Manchester City forsøgte desperat at hente en sejr i slutminutterne, men Stoke og Sørensen holdt stand uden det helt store besvær.
Ritzau
Annonce:

Annonce: