Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri







Michael Lumb har fået en fin start i Zenit Skt. Petersborg. Udsigterne til spilletid er gode og det høje niveau løfter danskerens eget niveau. Arkivfoto: Anders Find


Tip     Print     RSS     Del    

Lumb har taget føringen i back-duel

Af  MIKKEL BRIX KVOLS

Offentliggjort 04.02.10  kl. 13:53 

Michael Lumb har fået en god start i russiske Zenit, og skiftet er med til at forbedre danskerens spil.

Fakta om Michael Lumb:
  • Alder: 22 år
  • Position: Venstre back
  • Klub: Zenit Skt. Petersborg
  • U-landskampe: 25 (1 mål)
  • A-landskampe: 1 (0 mål)
  • Tidligere klubber: Fuglebakken og AGF

Det store århusianske talent har i lang tid været en særdeles ombejlet herre, og med skiftet til den russiske hovedstadsklub Zenit Skt. Petersborg har han løftet sin fodboldkarriere til et højere plan. Michael Lumb mærker da også tydeligt niveauskiftet fra AGF og den danske superliga. Der bliver gået mere til den til træning i Zenit, og der er mange dygtige spillere. To ting, som skal være med til at løfte danskerens eget niveau.

"Jeg kan godt mærke niveauforskellen. Der er rigtig meget tempo på til træning. Der er mere knald på, end der plejer, og kampene kommer også til at foregå på et højt niveau, så det er klart, at jeg regner med at kunne løfte mit eget spil også," siger Michael Lumb i et interview med spn.dk.

Erfaren træner

En anden vigtig faktor i hans videre udvikling kan være Zenits nye træner, Luciano Spaletti, der blandt andet tidligere har trænet italienske AS Roma. Han har meget erfaring, taktisk ekspertise og en masse gode ideer. Alt sammen noget, der ifølge Michael Lumb er vigtigt for både holdet og ham selv personligt.

"Spaletti har været lang tid i gamet, og han kender rigtig meget til spillet. Der ikke meget, der kommer som en overraskelse for ham, og han har altid nogle nye ideer. Han bruger også rigtig meget tid på, at vi skal være enige om, det vi gør. Hele holdet skal være enige, og ellers skal vi ikke bruge tid på det," siger Michael Lumb.

Gode udsigter til spilletid

I Zenit skal Michael Lumb konkurrere med slovakken Tomas Hubocan om venstre back-positionen, og ifølge Lumb selv ser den duel ud til at falde ud til hans fordel. Danskeren har fået positive tilbagemeldinger af træner Luciano Spaletti og ser optimistisk på muligheden for meget spilletid.

"Jeg tror, at det ser godt ud med hensyn til spilletid. Det er naturligvis svært at sige med sikkerhed, for det kommer jo også meget an på mig selv og mine præstationer, men jeg tror, at det ser rigtig fint ud. Nu har jeg spillet en kamp, og der var det mig, der startede inde, så det ser godt ud," siger Michael Lumb.

VM-chancerne forbedret

Netop udsigten til førsteholdsfodbold i en stor europæisk klub skaber opmærksomhed - også hos Morten Olsen. Og den tidligere AGF'er håber da også, at hans skifte til Zenit kan sende ham nærmere en plads i landstrænerens VM-trup.

"Det er netop derfor, at jeg har taget skiftet. Jeg håber på, at det her skifte kan være med til at sende mig i den rigtige retning af VM. Var jeg blevet i AGF, var det ikke sikkert, at jeg var kommet med til VM, selv om jeg havde gjort det godt. Hvis jeg derimod kan gøre det godt i så stor en klub som Zenit, så regner jeg med at forøge chancen," siger Michael Lumb.

Den 22-årige venstre back har været med på samtlige ungdomslandshold og fik sin debut på A-landsholdet i en venskabskamp mod USA den 18. november 2009. Landsholdet har længe haft problemer med netop venstre back-positionen, hvor højrebensspillere som Michael Silberbauer, Lars Jacobsen og Jan Kristiansen blandt andet har været anvendt, men Michael Lumb kunne være en mulig løsning på det problem. Også FC Midtjyllands Leon Jessen har dog for nyligt været testet på positionen.

I dag drager Michael Lumb og Zenit-holdet til Spanien, hvor en træningslejr venter.


Tilmeld dig overvågning af Fodbold

Int. fodbold


Fodbold

Norsk fodboldspiller er fundet død

Den norske fodboldspiller Tor-Marius Gromstad blev mandag formiddag fundet død i Oslo. Læs artikel


Håndbold

Fruelund brænder efter guld til Randers

Katrine Fruelund vil slutte karrieren på klubplan af med at vinde DM-guld med Randers HK. Læs artikel


Cykling

Spurtkongen Cavendish slået af Giro-fjende

Italieneren Roberto Ferrari vandt årets længste etape i Giro d'Italia foran verdensmester Mark Cavendish.Læs artikel


Motorsport

Engelsk speedwaystjerne dræbt

Den tidligere grand prix-kører Lee Richardson er død efter et slemt styrt i Polen. Læs artikel


Golf

Dansk golfer kiksede i finalen

Andreas Hartø førte Madeira Islands Open, men så kom der gummiarm. Læs artikel


Anden sport

Dansk roer sejlede fra hjuldamper

Et af Danmarks OL-medaljehåb slog hjuldamperen Hjejlen i en duel over 1000 meter. Læs artikel


Sport

Sørensen ser frem til at blive skydetelt

Målmand Thomas Sørensen er klar til Robin van Persie og Cristiano Ronaldo ved EM. Læs artikel



Annonce:


Morten Olsens EM-mål: Videre fra gruppen
Trods slutrundens sværeste gruppe er Morten Olsens mål at komme videre fra gruppespillet ved fodbold-EM.
Her er Danmarks EM-trup
Landstræneren har udtaget 20 ud af 23 spillere til sommerens EM-slutrunde i fodbold.
Kæmpe hyldest til de engelske mestre
Det centrale Manchester var klædt i lyseblåt, da City-fans fejrede det første mesterskab i 44 år.
Kessler frygter den stille type
Allen Green er kendt for at håne sine modstandere inden en kamp. Det skræmmer ikke Kessler.
Fodbold-talent spiser sig skadesfri
Ny kost har betydet færre skader og flere kilo for Lyngbys Anders Christiansen.
Se dansk roer slå hjuldamper
OL-håbet René Holten Poulsen gav verdens ældste hjuldamper baghjul i utraditionel dyst.
Putin "bankede" prof-ishockeyhold
Sammen med en række amatører "bankede" Putin et professionelt ishockeyhold.

Annonce:


Landsholdet tror stadig på VM-succes
Trods en svag pointhøst i de tre første kampe tror ishockey-drengene på kvartfinaleplads.
Frivillig kørt ned af Giro-felt
En flagpost blev revet flere meter hen ad vejen, da han blev ramt af en rytter i Giroen.
Hvis Farum lå i Brøndby
Det er næsten lidt ærgerligt, at Superligaens mest spændende projekt foregår i FC Nordsjælland.
Badmintonstjerne tabte 3 kg på to timer
Badmintonspilleren Hans-Kristian Vittinghus taber sig overraskende meget, når han spiller.
Helikopter-larm skæmmede Giro-stilhed
Dagens to minutters stilhed før Giro-etapen blev skæmmet af løbets helikopter. Hør det her.
Kvindetræt iværksætter genopliver glemt erhverv
Jonas Larsen tjener nu gode penge på sin forretning - udelukkende for mænd.

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/