Tip     Print     RSS     Del    

Så tysk, så tysk

Af  TROELS HENRIKSEN, Jyllands-Postens udsendte medarbejder

Offentliggjort 25.06.08  kl. 22:40 

Tyrkiet spillede med stor entusiasme og var respektløs over for en flok tyske landsholdsspillere, der naturligvis vandt den første semifinale med 3-2, selv om de spillemæssigt var dårligst.

Efter at have været væk fra finalerne i europamesterskaberne i 12 år er Tyskland nu tilbage.

Fortjent eller ufortjent giver ikke mening i fodbold.

Man kan blot konstatere, at tyskerne spillede sig i finalen med via klassiske tyske dyder som effektivt presspil og aggressivitet, og fordi holdet overlevede et tyrkisk stormløb i 1.halvleg, selv om tyrkerne skød fire gange så meget på mål.

Se det er tysk.

En gåde for fodboldromantikere og en fryd tyskerne, som gennem fodboldhistorien har gjort det til en mærkesag at vinde fodboldkampe ved slutrunder, når andre har himlet op om hæl, tå og totalfodbold. I går gjorde de det med 3-2.

Vidt forskellige muligheder

Det var en semifinale mellem to lande med vidt forskellige muligheder. Det ene skulle pinedød leve op til et krav om en finaleplads fra 85 millioner tyskere og en kansler på tribunen, og et andet stillede op med et reservehold. Fra gårsdagens foretrukne 11 spillere, var der kun tre i startopstillingen til Tyrkiets anden kamp mod Schweiz. Omrokeringen var ikke sket af lyst, men af nød på grund af skader og karantæner.

Jo, tyskerne var i den grad favoritter.

Det var de tyrkiske spillere fuldstændigt ligeglade med. I løbet af et kvarter havde holdet formået at få de tyske fans til at pibe mod sine egne og ramt overliggeren, inden scoringen til 1-0 kom midt i 1.halvleg til stor glæde for den tyrkiske præsident, Abdullah Gül, som sad på tilskuerpladserne.

Den tyske maskine er dog ualmindeligt svær at standse. I går hakkede den videre og videre, og selv om skudstatistikken efter 50 minutter viste 15-3 i Tyrkiets favør, så bragte det ikke holdet i finalen. Normalt er det ellers et skridt på vejen. Undtagen mod Tyskland.

Den karismatiske tyrkiske træner, Fatih Terim, viste, at han kan få selv de yderste mandater i den tyrkiske trup til at tro på chancen for at ryste fodbold-Europa. Et eksempel fra i går var Ugur Boral fra Fenerbahce, der scorede målet til 1-0. Man skal følge godt med i international fodbold for at have et stort kendskab til ham. I går spillede han en afgørende rolle i en EM-semifinale.

Til gengæld kender alle Michael Ballack. Dog ikke bedømt på gårsdagens indsats, selv om det ikke kun var hans skyld, at han ikke var til stede i specielt 1.halvleg.

I kvartfinalen mod Portugal overraskede tyskerne ved pludselig at spille 4-3-3 med Michael Ballack som den hængende angriber. Derfor begyndte holdet på samme måde i, men Tyrkiets nationaliserede brasilianer Mehmet Aurelio, var som en evig skygge for de tyske spillere, og især Michael Ballack, på den forreste tyske midtbane. Derfor fik Tysklands hold aldrig sat den højt besungne anfører i scene, og så var kreativiteten svær at få øje på.

Det kom nærmest belejligt, at Simon Rolfes bankede hul på sit øjenbryn, så Joachim Löw kunne finde en undskyldning for at sætte krupp-maskinen Torsten Frings ind, uden at den tyske træner skulle indrømme, at han havde taget fejl ved at lade Frings begynde på bænken.

Se målene fra kampen.

LÆS OGSÅ: 35 grader kold tyrker

LÆS OGSÅ: Tysk træner: Vanvidskamp

LÆS OGSÅ: Tyskere erkendte dårligt spil

LÆS OGSÅ: Klose: Der var mange lavpunkter