Fodbold - i samarbejde med


Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri







DBU får næppe en krone ud af et civilt søgsmål mod overfaldsmanden fra Parken. Foto: Lars Krabbe


Tip     Print     RSS     Del    

Overfaldsmand slipper billigt

Af  DAN PHILIPSEN

Offentliggjort 05.06.07  kl. 09:35  - opdateret kl. 10:20

Lørdagens dumhed kommer til at påvirke den 29-årige mands økonomi. I hvert fald på papiret.

Lørdagens fodboldtosse slipper efter alt at dømme økonomisk billigt fra sin dumhed.

Søndag gjorde DBU det klart, at man er parat med et civilt søgsmål mod manden, når den forventede bøde fra UEFA bliver kendt. Dertil kommer tabte indtægter, hvis Danmark må spille en eller flere landskampe uden tilskuere. Eksperter skønner, at DBU's tab kan anløbe 60-70 millioner kroner.

Nogle af de penge vil DBU søge at hente hos skandalens bagmand.

»Vi anlægger både sagen mod ham af principielle og økonomiske grunde. Vi vil gå benhårdt efter at få så mange penge fra ham som muligt,« fastslår DBU's informationschef Lars Berendt.

Men DBU får kun en brøkdel af det store beløb tilbage i kassen.

»I princippet skal manden betale. Men man kan ikke pille håret af en skaldet. Hvis manden har et almindeligt job, så kan han ikke betale og dermed er jeg ret sikker på, at han ikke kommer af med penge,« vurderer forsvarsadvokat Steen Eriksen, der har erstatningssager som speciale.

I Danmark og Sverige siger loven, at det kun er staten, der kan tilbageholde løn fra gældstyngede personer. Det sker i sager om skattepenge. Loven gælder altså ikke for en privat organisation som DBU, der dermed ikke kan røre mandens løn.

Har lige købt lejlighed

Søndag kom det frem, at manden netop har købt en lejlighed i Göteborg med sin kæreste.


»Domstolen kan gøre udlæg i de værdier, der står i mandens navn. Så mon ikke, at han hurtigt kører sin part i lejlighedens ejerskab og eventuelt parrets øvrige faste værdier over i hendes navn. De må også tage nogle af hans penge, hvis der står væsentlig mere på hans konto, end dem han skal bruge til at leve for hver måned. Så der står næppe noget stort beløb, når sagen kommer for,« forudser Steen Eriksen.

Den 29-årige mand skal altså til at tænke noget mere kreativt, end han gjorde lørdag aften. I kroner og øre slipper han billigt. Men han vil formentlig ikke være helt upåvirket af de økonomiske konsekvenser.

»Manden har krav på, at der står penge på hans konto til at leve for i hver måned. Han kan også prøve at redde sig en konkurs eller gældssanering. Men jeg vil mene, at hans økonomiske udsigter ser lidt sløve ud i resten af hans liv. Han vil eksempelvis aldrig kunne eje noget. For så kan DBU med rette sende fogeden af sted og indkassere værdierne. DBU kan i realiteten sende fogeden hver anden eller tredje måned for at ryste træet og eventuelt få småbeløb ud af manden,« siger advokat Thomas Markert.

Skræk og advarsel

I første omgang vil manden stå som forgældet i 20 år. Derefter skal DBU forholde sig til, om man ønsker at opretholde kravet om yderligere betaling.

Derefter gælder kravet i yderligere 20 år og indtil den dag, da manden fra naturens side ikke længere er i stand til at løbe ind og ødelægge fodboldkampe.

»Dette søgsmål fra DBU skal ses som skræk og advarsel,« mener forsvarsadvokat Steen Eriksen, der bakkes op af sin kollega Thomas Markert.

»Jeg tror ikke, at DBU vil kaste et søgsmål på 40-50 millioner kroner efter manden. Det vil være nyttesløst. Det er mere realistisk, at de kræver et par millioner kroner. Det vil stadig være en straf, som han virkelig vil kunne mærke,« siger Thomas Markert.

I DBU ved man naturligvis godt, at regnskabet efter lørdagens skandale ikke løber i nul, når alt er gjort op.

»Vi vil frem for alt gøre det klart for enhver tumpe, at sådan en handling ikke er uden omkostninger,« siger Lars Berendt.

Organisationen har én gang tidligere vundet en sag om erstatning. Det var i 1992, da en tilskuer fyrede kasteskyts ind på banen. DBU fik en bøde af UEFA, men sendte den straks videre til gerningsmanden. Han blev dømt til at tabe, men var i forvejen en forgældet mand på understøttelse. DBU så aldrig en krone fra ham.



Tilmeld dig overvågning af Fodbold
Annonce




Fodbold


Håndbold

Aalborg DH ser ud til at redde livet

Den nordjyske håndboldklub, Aalborg DH, får sandsynligvis eftergivet størstedelen af sin gæld.Læs artikel


Cykling

Schlecks Giro-exit kom bag på Kim Andersen

Radioshack Nissans sportsdirektør Kim Andersen var noget forundret over at høre om Fränk Schlecks Giro-exit.Læs artikel


Motorsport

Engelsk speedwaystjerne dræbt

Den tidligere grand prix-kører Lee Richardson er død efter et slemt styrt i Polen. Læs artikel


Golf

Thomas Bjørn fik klask af skarp skotte

Thomas Bjørn er færdig ved Volvo World Match Play Championship. Læs artikel


Anden sport

Kajakbrødre skuffede over misset OL-chance

Kajakbrødrene Casper og Lasse Nielsen måtte nøjes med at være tæt på en billet til OL. Læs artikel


Sport

OL's fakkelbærere scorer kassen på auktioner

De olympiske fakler bliver sat til salg på internetauktionssitet eBay og koster en formue. Læs artikel



Annonce:

Spil og Tips
Sindig jyde vandt 26 mio.
En mand i 30'erne vil blandt andet bruge årets næsthøjeste gevinst på en brugt bil.  Læs artikel

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/