Ny karriere
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








Martin Pedersens situation i Vejle er usikker, efter backen er blevet degraderet til U-holdet. Selv føler han sig misforstået. Foto: AP


Tip     Print     RSS     Del    

Vejle-spillere kørt ud på et sidespor

Af  MIKKEL BRIX KVOLS

Offentliggjort 11.02.10  kl. 07:48 

Martin Pedersen mener, at klubben har misforstået hans udmeldinger om fremtiden.

Vejle Boldklub ser ud til at måtte undvære et par rutinerede kræfter, når klubbben i foråret skal forsøge at nå op til en af oprykningspladserne i 1. division. Målmand og tidligere anfører Jimmy Nielsen og den tidligere Sønderjydske og AaB-spiller Martin Pedersen træner nu begge pludseligt med klubbens U-hold, efter de to har udtalt sig offentligt om deres fremtidsplaner.

I Jimmy Nielsens tilfælde var det manglende motivation til at spille i klubben fra Nørreskoven, der gjorde, at den blonde målmand angiveligt selv valgte at træne med U-holdet, indtil hans situation er afklaret. Jimmy Nielsen vil gerne finde en ny klub, men Vejle vil ikke lade ham gå. Derfor har han valgt at træne med U-holdet for at skabe ro i truppen.

I tilfældet Martin Pedersen er det dog ikke spilleren selv, der har taget beslutningen. I stedet kunne det umiddelbart ligne en situation, hvor backen er blevet sat på plads af direktionen i Vejle.

»Martin vil gerne noget andet og har ligesom Jimmy indikeret, at det her (Vejle, red.) ikke er drømmen for ham. Derfor er det meget naturligt, at vi kigger på, hvilke alternativer vi har, og hvem vi vil satse på ud fra en sportslig betragtning,« siger Henrik Tønder, der er ordførende direktør i Vejle Boldklub.

Uenighed om udmeldinger

Den udlægning er Martin Pedersen ikke helt enig i. Han siger selv, at han aldrig har ønsket at ytre sig negativt om Vejle og hans egen situation i klubben. Derfor er han uforstående overfor degraderingen til U-holdet.

»Vejle har meldt ud, at de har sat mig i U-truppen, fordi jeg har sagt, at jeg gerne vil væk fra klubben. Det er bare ikke helt sådan, det forholder sig. Det eneste, jeg har sagt, er, at jeg drømmer om at komme til udlandet på et tidspunkt. Det har bare ikke rigtigt noget med Vejle at gøre,« siger han.

Han påpeger, at Vejle under hele forløbet har haft kendskab til drømmen om en udlandskarriere, som i øvrigt er en drøm, de fleste fodboldspillere har.

Sådan er det bare ikke blevet opfattet hos klubledelsen.

»Det har ikke som sådan noget med udlandsdrømmen at gøre, men når man ikke prioriterer sin nuværende klub nær så højt længere, så gør det en forskel,« siger Henrik Tønder.

Faktum er i hvert fald, at hverken Jimmy Nielsen eller Martin Pedersen indgår i Vejles planer for forårssæsonen, som det ser ud nu. Martin Pedersen har spillet 22 førsteholdskampe for Vejle, mens Jimmy Nielsen har vogtet målet for vejlenserne 70 gange.


Tilmeld dig overvågning af Fodbold

Amerikansk Fodbold :

Dum touchdown afgjorde Super Bowl

Fodbold


Håndbold

Randers har ikke råd til landsholdsfløj

Landsholdsfløjen Mie Augustesen stopper i Randers HK efter denne sæson. Læs artikel


Cykling

Wada-præsident: Contador er en fusker

Wadas præsident langer voldsomt ud efter den dopingdømte Alberto Contador. Læs artikel


Motorsport

Hæder til Nicki P.

Nicki Pedersen blev trods en halvkikset 2011-sæson valgt som Årets Speedwaykører. Læs artikel


Golf

Bjørn: Ryder Cup er ikke altafgørende

Thomas Bjørn vil gerne spille Ryder Cup igen, men det har ikke førsteprioritet for den 40-årige dansker.Læs artikel


Anden sport

Disse atleter er udtaget til OL i London

Danmarks Idræts-Forbund (DIF) har officielt udtaget seks atleter og et landshold til OL. Læs artikel


Sport

Købmand hjælper de danske OL-talenter

De danske OL-talenter, der jagter guldmedaljer i Rio 2016, får 10 millioner af Sallings Mindefond. Læs artikel



Annonce:

Motorsport
Hæder til Nicki P.
Nicki Pedersen blev trods en halvkikset 2011-sæson valgt som Årets Speedwaykører.  Læs artikel

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/