Michael Laudrup i sin Brøndby-tid. Arkivfoto: Esben Nielsen
Offentliggjort 09.07.07 kl. 12:17 - opdateret kl. 14:22
Michael Laudrup er den nye træner i Getafe og tiltræder i den spanske fodboldklub på en toårig kontrakt. "John "Faxe" Jensen og Erik Larsen følger med som assistenttrænere.
Fakta om Michael Laudrup, der mandag blev udpeget som ny træner i Primera Division-klubben Getafe.
Spillerkarriere
1981: KB (1981), Brøndby IF (1982-83), SS Lazio (1983-85), Juventus FC (1985-89), FC Barcelona (1989-94), Real Madrid (1994-96), Vissel Kobe (1996-97), Ajax Amsterdam (1997-98).
Titler som spiller
1985: VM for klubhold, Juventus.
1986: Italiensk mester, Juventus.
1990: Spansk pokalvinder, Barcelona.
1991: Spansk mester, Barcelona.
1992: Spansk mester, Barcelona.
Spansk Super Cup, Barcelona
Europa Cup for mesterhold, Barcelona.
1993: Spansk mester, Barcelona.
Spansk Super Cup, Barcelona.
1994: Spansk mester, Barcelona.
1995: Spansk mester, Real Madrid.
1998: Hollandsk mester, Ajax.
Hollandsk pokalvinder, Ajax.
Spillerkarriere på landshold
1980: 4 U/16-landskampe, 2 mål.
1980-81: 19 U/18-landskampe, 12 mål.
1982: 2 U/21-landskampe.
1982-98: 104 A-landskampe, 37 mål.
Trænerkarriere
2000-02: Assistenttræner for A-landsholdet.
2002-2006 : Cheftræner i Brøndby IF.
2003: Pokalvinder, Brøndby.
Sølvvinder i Superligaen, Brøndby.
2004: Sølvvinder i Superligaen, Brøndby.
2005: Guldvinder i Superligaen, Brøndby.
Pokalvinder, Brøndby.
2006: Sølvvinder i Superligaen, Brøndby.
Kilde: Ritzau
Det bekræfter danskerens agent Bayram Tutumlu over for Ritzau.
- Michael Laudrup er nu træner i Getafe. Jeg rejser til Madrid i eftermiddag for at forhandle de sidste ting på plads, men der er ikke mere, der kan gå galt, siger den tyrkiske agent.
Så snart alle detaljer er klar, vil Laudrup efter alt at dømme skrive under på kontrakten og sende den per fax fra USA, hvor han er på ferie med familien.
Tutumlu bekræfter også, at Laudrup får følgeskab til den spanske hovedstad af hele sit trænerteam bestående af John 'Faxe' Jensen og Erik Larsen.
Meddelelsen kom på Getafes hjemmeside få minutter efter, at Real Madrids ledelse annoncerede, at den har ansat den nu tidligere Getafe-træner, Bernd Schuster.
I sidste uge var Michael Laudrup i Getafe, men dengang kunne aftalen ikke offentliggøres, da Bernd Schuster endnu ikke var kommet på plads, hvorefter Laudrup drog på ferie til USA. Men nu faldt tingene endelig faldet på plads, og Michael Laudrup skal se, hvor langt han kan drive det som træner i den liga, hvor han som FC Barcelona- og Real Madrid-spiller fejrede kæmpe triumfer.
Ritzau
Annonce:
