Laurent Fignon. Arkivfoto: Lionel Crionneau/AP
Offentliggjort 02.09.10 kl. 14:57
Amerikanske medier er kendt for ikke at lægge fingre imellem i nekrologer.
Bister, indelukket og arrogant.
Det hører absolut til sjældenhederne, at man bruger ovenstående ord i en dansk nekrolog, men i USA har man andre traditioner. Her beskrives afdøde på både godt og ondt, og sådan er det også gået for Laurent Fignon, der døde i tirsdags.
I New York Times skriver man under overskriften "Laurent Fignon, bister fransk cykelrytter, blev 50 år" at en af Frankrigs største og mest gådefulde cykelrytter er død.
Efter at have beskrevet Laurent Fignons sejre (blandt andet to i Tour'en), får det franske cykelikon et fur:
"Selvom franskmændene tilbeder deres cykelstjerner, så var der ikke megen kærlighed til Fignon. Han var indelukket og brysk og kunne være opsætsig - endda arrogant - og tøvede aldrig med at snuppe sejren for næsen af en holdkammerat, der havde fortjent den. Han slog fotografer, ignorerede journalister og fans, og journalister tildelte i 1989 citron-prisen (Prix Citron) for at være den rytter, som man mindst kunne holde af."
Avisen skriver også, at hans øgenavn ændrede sig fra "professoren" til "playboyen", da han begyndte at dukke op på natklubber, til cocktail parties og stod på ski sammen med berømtheder.
Washington Post koncenterer sig om at beskrive den sidste etape af Tour de France i 1989, da Greg Lemond på den afsluttende enkeltstart vandt med 58 sekunder og tog touren med den mindste margin - otte sekunder.
Optakten til etapen beskrives i avisen på følgende måde.
"På trods af, at han var født i Paris og deltog i en begivenhed værdsat af franskmænd, hadede Fignon medierne og Tour-fans med overlegne stil. Da et tv-hold bad om et interview, spyttede han i kameralinsen, og da en kvinde, der ville have et foto af ham, spurgte, om han ville smile til kameraet, svarede han: 'Hvorfor skulle jeg smile? Jeg er ser lige så godt ud, når jeg ikke smiler'."
Læs hvordan Fignon blev beskrevet på spn.dk i tirsdags
Annonce:
Annonce: