Riis siger "måske" til Rasmussen
Offentliggjort 03.08.10
kl. 20:13
"Jeg skal kigge på det," siger Bjarne Riis om Michael Rasmussen cykeldrøm.
Rasmussen-sagen kort
- 2. juli 2008:En domstol i Utrecht i Holland tilkender Michael Rasmussen en erstatning på 5,2 mio. kroner fra sin tidligere arbejdsgiver Rabobank. Det er for to måneders løn samt den bonus, han gik glip af ved ikke at vinde Tour de France. Det kommer frem, at det hollandske hold godt vidste, at Michael Rasmussen ikke befandt sig i Mexico før Tour de France 2007.
- 1. juli 2008: Michael Rasmussen bliver idømt to års karantæne af Monacos cykelforbund, der har danskerens cykellicens. Karantænen virker efter al sandsynlighed med tilbagevirkende kraft, hvilket betyder, at den startede den dag, Michael Rasmussen blev taget ud af Tour de France. Det ventes, at Michael Rasmussen vil anke karantænen til den internationale sportsdomstol CAS.
- 5. juni 2008: Michael Rasmussens retssag mod Rabobank bliver indledt i den hollandske by Utrecht. Rasmussen gentager sin påstand om, at holdet vidste alt om, hvor han var, og at han derfor er blevet fyret på et forkert grundlag. Han ønsker en erstatning på 40 mio. kroner.
- 8. februar 2008: Den internationale cykelunion (UCI) meddeler, at den indleder en disciplinærsag mod Michael Rasmussen og går efter to års udelukkelse.
- 17. november 2007: Michael Rasmussen oplyser, at han har hyret to hollandske advokater, der skal forsøge at få et stort erstatningsbeløb fra Rabobank.
- 12. november 2007: Rabobank offentliggør en rapport, hvor hollænderne konkluderer, at det var korrekt at udelukke Rasmussen fra Tour de France.
- 8. november 2007: Michael Rasmussen erkender på et pressemøde, at han ikke var i Mexico forud for Tour de France, men derimod opholdt sig i Italien og Frankrig. Han hævder, at Rabobank hele tiden har kendt til det.
- 26. juli 2007: Det hollandske hold ændrer suspension til fyring af Michael Rasmussen.
- 25. juli 2007: Rabobank trækker den førende rytter Michael Rasmussen ud af Tour de France, fordi han har forbrudt sig mod holdets regler.
Kort om sagen
- 21. juli: Alberto Contador får foretaget en dopingtest under en hviledag i årets Tour de France. Det viser sig senere, at testen er positiv med det forbudte stof Clenbuterol.
- 25. juli: Alberto Contador vinder for tredje gang Tour de France.
- 3. august: Alberto Contador skriver kontrakt med Bjarne Riis' cykelhold -gældende fra 2011.
- 24. august: Alberto Contador får at vide, at dopingtesten foretaget den 21. juli under Tour de France er positiv. Han holder det derefter hemmeligt for både familien, Bjarne Riis og resten af cykelverden i mere end måned.
- 30. september: Det kommer frem, at Alberto Contador har afleveret en positiv dopingtest under årets Tour de France.
- Samme dag afholder Alberto Contador pressemøde, hvor den tredobbelte Tour de France-vinder hævder, at han har spist en forurenet bøf, og at det er den, der er skyld i den positive dopingtest.
- 17. oktober: Saxo Bank tilkendegiver sin støtte til Bjarne Riis' cykelhold, uanset udfaldet i dopingsagen mod frontfiguren Alberto Contador.
- 8. november: Den internationale cykelunion oplyser, at man vil have det spanske forbund til at åbne en dopingsag mod Alberto Contador.
- 24. november: Bjarne Riis beslutter sig for at tage Contador med på træningslejr i begyndelsen af december.
- 11. januar: Pat McQuaid siger, at det er sandsynligt, at Alberto Contador ikke kommer til at køre Tour de France i 2011.
- 26. januar: Ifølge den spanske avis El Pais får Alberto Contador besked af det spanske cykelforbund om, at man vil tildele ham et års karantæne. Han har 10 dage til komme med indsigelser mod den beslutning.
- 24. november: Alberto Contadors fremtid bliver først afgjort i januar. Det oplyser den internationale sportsdomstol, CAS.
Det er ikke gået Bjarne Riis' næse forbi, at Michael Rasmussen meget gerne vil have karrieren tilbage på sporet igen - og at det gerne må ske under Riis' vinger.
- Jeg har godt set interessen på det seneste, siger Riis til TV2 Sporten om Rasmussens bejleri.
Holdejeren afviser ikke, at Michael Rasmussens eventuelle comeback på absolut topplan kan ske i Saxo Bank-Sungard-regi.
- Michael fortjener chancen for at komme tilbage. Om det bliver hos mig eller et andet cykelhold, kan jeg ikke sige, men jeg skal kigge på det og overveje det, siger Riis til tv-stationen.
Drømmescenario
Den udmelding bliver meget positivt modtaget af "Kyllingen fra Tølløse".
- For mig ville det være et drømmescenario at køre sammen med Alberto Contador under Bjarne Riis. Jeg tror ikke, at det er urealistisk at håbe på, men det er klart, at det i sidste ende er Bjarnes beslutning og vurdering, siger Rasmussen til sporten.dk.
Skulle Michael Rasmussen blive tilknyttet det danske cykelhold, vil han unægteligt stå i en lidt anden situation i forhold til Alberto Contador, end han gjorde ved sin seneste Tour-deltagelse i 2007.
Her kæmpede Rasmussen og Contador netop om sejren, inden danskeren blev trukket ud af løbet af sin arbejdsgiver, Rabobank.
Ritzau