Tip     Print     RSS     Del    

Riis' dopingfælde var en dårlig idé

Af  ANDERS AARKROG JEPSEN

Offentliggjort 27.08.09  kl. 09:58 

De højt profilerede antidopingprogrammer på Team Saxo Bank og Astana var en dårlig idé, skriver chefen Bo Belhage i en evalueringsrapport til den internationale cykelunion.

Det blev præsenteret som banebrydende. Det var det også.

Alligevel var det en dårlig idé, da Bjarne Riis og lægen Rasmus Damsgaard i 2006 indgik en aftale om, at sidstnævnte skulle konstruere en intern antidopingfælde på det danske hold.

Det mener programmets daværende chef, overlæge Bo Belhage.

Han stod garant for arbejdet og de aftaler, der blev etableret med den internationale cykelunion UCI, som legitimerede arbejdet på Team Saxo Bank og Astana.

»Interne programmer bør undgås,« skrev Bo Belhage 29. marts på vegne af Bispebjerg Hospital i en skriftlig evaluering til den internationale cykelunion UCI.

Dyrt og uigennemskueligt

I rapporten anbefaler Bo Belhage, at antidopingarbejde som det, der blev etableret på Team Saxo Bank og Astana, i stedet bør foregå direkte under UCI. Han anfører to årsager i sin konklusion.

Dels var hele konstruktionen et ugennemskueligt miskmask med en uklar forretningsgang, og dels var det bekostelige arbejde økonomisk uhensigtsmæssig, når formålet over alt er en dopingfri sport.

»Den konstruktion, som vi var nødt til at lave, så den var nogenlunde objektiv og troværdig med forskellige kasser her og der og alle vegne, var besværlig. Det kan man undgå, hvis man undlader disse interne programmer. Så vil der ikke være nogen, som er direkte betalt af noget hold nogen steder,« uddyber Bo Belhage overfor Jyllands-Posten.

Afsluttede samarbejdet

Bo Belhage besluttede i løbet af efteråret 2008, at han som ansvarlig ikke længere kunne stå inde for projektet. Derfor afsluttede han samarbejdet fra 31. december 2008.

Det skete blandt andet med baggrund i, at han ikke kunne få indsigt i data fra dopingprøver på Lance Armstrong.

Samtidig var han uforstående over beslutningen om at beholde Fränk Schleck på Team Saxo Bank, når luxembourgeren beviseligt havde overført penge til Eufemiano Fuentes, en af de største dopingbagmænd i nyere tid.

»Alt det var blandt årsagerne til vores konklusion,« siger han.

Ringe kommunikation

Desuden fik Bispebjerg Hospital, som udgjorde fundamentet for projektet i kraft af de afgørende UCI-licenser, ikke altid del i kommunikationen fra Team Saxo Bank og Rasmus Damsgaard, som handlede på egen hånd. Det var uacceptabelt for chefen på Bispebjerg.

Blandt andet kunne Bo Belhage i forlængelse af en italiensk avishistorie, som satte fire Saxo Bank-ryttere i forbindelse med doping, læse, at Rasmus Damsgaard havde sendt prøver til test for epo-stoffet CERA. Overlægen kunne senere erfare, at der var tale om seks gamle prøver, og således prøver som ikke kunne bruges til at friholde rytterne af mistanke.

»Kommunikationen er det, som har generet mig mest. Jeg vidste ikke, at vi testede for CERA, før jeg læste det i avisen. Man kan sige, at den udtalelse står meget for Rasmus' personlige regning,« siger Bo Belhage.

Chefen for antidopingarbejdet hos UCI holder i øjeblikket ferie, og derfor var det ikke muligt at få en aktuel kommentar fra cykelunionen.