Offentliggjort 13.06.09 kl. 18:41
Cykelrytteren Fabian Cancellara levede her til aften op til den store favoritværdighed og vandt første etape af Schweiz Rundt.
Foran sit hjemmepublikum viste Team Saxo Bank-rytteren endnu engang, at enkeltstarter er en disciplin, hvor han er noget nær urørlig.
For selv om der kun var otte kilometer mellem Mauren og Rugell at gøre en forskel på, så lykkedes det Cancellara at vinde en meget overbevisende sejr, da han henviste sidste års vinder, Roman Kreuziger fra Liquigas, til andenpladsen med en tidsforskel på 19 sekunder.
Nummer tre blev Andreas Klöden.
Ritzau
Annonce:
Annonce: