Da Michael Rasmussen blev udelukket fra Tour de France i 2007 bl.a. som følge af oplysninger fra DCU, blev Idrættens Hus i Brøndby udsat for bombetrusler. så slemt står det ikke til længere, men der kommer stadig tilkendegivelser om, at man skulle have holdt sin kæft. Arkivfoto: Bas Czerwinski/AP
Offentliggjort 01.03.09 kl. 08:24
»Jørgen Leth har ikke bidraget meget i kampen for en ren cykelsport,« siger DIF's kommunikationschef Morten Mølholm, som også savner mere kritisk presse.
Et obligatorisk kontraktforhold mellem udøver og antidopingmyndighed (ADD), som muliggør uanmeldt dopingkontrol.
Forud hvert kvartal oplyser udøveren om sine opholdssteder de næste tre måneder.
Fra 2009 er danske atleter delt i en A- og en B-gruppe.
A-gruppen: (topatleter) skal stå til rådighed en time hver dag mellem 6 og 23 - ugens syv dage - hvor ADD kan møde uanmeldt.
B-gruppen: oplyser om tid og sted for træning samt konkurrenceaktivitet.
Brud på kontrakten (ikke til stede, mangelfulde oplysninger eller overskridelse af tidsfrist) medfører advarsel. Tre advarsler i løbet af 18 måneder medfører udelukkelse i en periode på 12-24 måneder.
Danmarks Idræts-Forbund er bekymret over en stigende tendens til accept af snyd med ulovlige midler. Morten Mølholm ser en tendens til, at det er nemmere at kritisere udenlandske sportsfolk for snyd og korruption.
Kører medierne hetz mod cykelsporten, eller er pressen tværtimod blevet slap? Filminstruktøren og forfatteren Jørgen Leth holder på hetzen og ser en vildfaren presse med en dagsorden, der går ud på at underminere troværdigheden hos Bjarne Riis og andre cykelaktører.
Forkert - faktisk tværtimod - siger Danmarks Idræts-Forbund (DIF), der er bekymret over en stigende tendens til accept af snyd med ulovlige midler.
Derfor reagerer kommunikationschef Morten Mølholm på Jørgen Leth, som for nylig i Jyllands-Posten udtrykte skuffelse over flere danske avisers dækning af dopingforskeren Rasmus Damsgaards arbejde.
DIF er i den modsatte grøft og helt uenig med Jørgen Leth, hvis synspunkter stod at læse i Morgenavisen Jyllands-Posten 11. februar.
»Der sker et holdningsskred omkring dopingbekæmpelsen, som bekymrer mig. Jeg er bekymret for, om folk er blevet lidt trætte af det, eller om holdningerne bliver slappere, fordi det er danskere, som er involveret,« siger Morten Mølholm.
Han henviser til tre episoder. Reaktionerne på Bjarne Riis' indrømmelser, Michael Rasmussens udelukkelse fra Tour de France og Fränk Schleck-sagen er for Morten Mølholm alle indikationer på, at der er skred i holdninger - både i befolkningen og i pressen.
Målinger viste dengang, at Bjarne Riis' indrømmelser delte folket, og mange mente, at det var helt i orden, at han havde snydt sig til sejren.
Måneder senere, da Michael Rasmussen blev udelukket fra Tour de France, nåede følelserne et faretruende niveau, da Idrættens Hus i Brøndby blev udsat for bombetrusler. Årsagen var, at Danmarks Cykle Union havde oplyst om Michael Rasmussens indberetninger og mangel på samme.
»Der er ingen telefontrusler længere, men der er mange tilkendegivelser, om Jesper Worre dog ikke bare kunne holde sin kæft i stedet for at holde fanen så højt, som han gør. Jeg har enorm respekt for, at han holder fanen højt. Han og DCU har ingen objektiv interesse i at sætte spot på dopingproblematikken, men han har alligevel gjort det ud fra, at det tjener dansk cykelsport i længden. Jeg tror, at det er enormt vigtigt, at en som han holder fanen højt, og det er meget vigtigt, at vi som moderorganisation bakker op,« siger Morten Mølholm.
Den sommer i 2007 oplevede kommunikationschefen en udbredt mangel på viden om ”whereabouts” - også hos mange journalister. Mange forstod ikke, hvorfor det system er afgørende vigtigt i dopingbekæmpelsen.
»I DIF skal vi være bedre til at råbe op, når der er disse debatter. Her må vi gribe i egen barm,« siger Morten Mølholm.
Fortsættes...
Annonce:
Annonce: