Tip     Print     RSS     Del    

Leth: Urimelig hetz mod Riis

Af ANDERS AARKROG JEPSEN

Offentliggjort 11.02.09  kl. 07:11 

Forfatteren Jørgen Leth bryder sig ikke om de seneste ugers skriverier om lægen Rasmus Damsgaard. Det er et urimeligt angreb, som også har til formål at ramme Bjarne Riis.

Afstemning

Er det et problem, at Team Saxo Bank betaler Rasmus Damsgaard for et antidopingprogram?

Ja

nej

Ja
39%

nej
61%

Stemmer i alt: 1496

Relaterede artikler

DIF: Bekymrende slap holdning til doping

Brian Holm undrer sig over dopingjæger

Riis' dopingjæger sendte gamle prøver

Se alle >>

En urimelig hetz. De seneste ugers skriverier om lægen Rasmus Damsgaard har irriteret forfatteren og filminstruktøren Jørgen Leth. Fra sit hjem i Jacmel på Haiti holder han - og foretrækker det sådan - den danske cykelsportsdebat på afstand. Men en række artikler, som blandt andet omhandler Rasmus Damsgaards uafhængighed og kontrakter med Team Saxo Bank, er ifølge Jørgen Leth udtryk for et urimeligt angreb, som også er et angreb på Bjarne Riis.

Hvordan mener du, at Rasmus Damsgaard bliver forfulgt i pressen?

»Han bliver forfulgt ved, at man stiller spørgsmål ved hans troværdighed. Det synes jeg ikke, at han fortjener. Der er en mistænkelighedskampagne, som er ulidelig og nonsens. Som læge er han kendt for seriøsitet og nidkærhed. Han er professionel og hæderlig. Jeg kan ikke se, at hans integritet er truet. Jeg synes, at det er unfair og injurierende. Jeg forstår ikke, hvorfor han ikke rejser en injuriesag.«

Hvordan er det injurierende?

»Man anfægter hans troværdighed, og man antyder simpelthen, at han er korrupt, fordi han har modtaget en cykel. Det er den latterligste påstand. Han har modtaget en cykel fra Riis, og hans forhold rent økonomisk er ændret i forhold til den oprindelige aftale. Det kan jeg ikke se noget som helst troværdighedstruende i overhovedet. Det er som om, at man tror, at det er en helt anden mand. Det er den forargelseskultur, der er i Danmark. Nu er Riis jo hovedfjenden for en del af sportspressen, og derfor er det meget bekvemt, at man nu kan prøve at røre ved en mand, som ellers har været hævet over den form for beskyldninger.«

Mener du, at det er forkert, når eksempelvis Berlingske Tidende skriver, at Rasmus Damsgaard har fået en cykel i gave?

»Nej, det er ikke forkert. Men det er forkert at mistænkeliggøre det. Det er intet mistænkeligt i at modtage en cykel. Det er at skyde meget lavt. Jeg bor i en bananrepublik, og jeg ved, hvad der foregår her. Det danske debatklima er meget bananrepublikagtigt. Det er helt hul i hovedet. Det er som om, at man vil have ham ned med nakken. Det forstemmende er, at angrebet på Damsgaards troværdighed fortsætter i en samlet og aldrig nogensinde forstummet kampagne mod Bjarne Riis' hold.«

Men grundvilkåret i aftalen mellem cykelholdet og programmet var, at der ingen penge var direkte til dopingjægerne...?

»Men det kunne ikke fortsætte. Det var også et temmelig surrealistisk arrangement. Man kan være glad for, at det overhovedet blev til noget. Jeg kan forstå, at Saxo Bank hellere end gerne vil fortsætte med at betale til sådan et arrangement. Men det kan de altså ikke komme til, og det kan jeg godt forstå, for det var også et Storm P-agtigt arrangement, som blev annulleret på et tidspunkt. Hvad skal de så gøre, når de gerne vil fortsætte samarbejdet med Damsgaard? Og det kan jeg godt forstå, for han har - efter min mening - givet holdet en ny troværdighed. Hans tilstedeværelse på holdet styrker troen på, at der sker noget. Jeg synes, at man skal være lidt mere tolerant, når man ser, at det forhold med hospitalet ikke kan fortsætte.«

»Jeg kender dem, som skriver, og jeg kender også dem bagved, som hvisker. Jeg kalder dem dopingmafiaen. De har en fælles agenda, og det er ned med Riis og fortsat at underminere troværdigheden.«

Mener du, at det er forkert, når Riis står for skud i forhold til Fränk Schlecks pengeoverførsel til Fuentes?

»Nej. Det gør jeg ikke. Men jeg kan selvfølgelig enormt godt forstå ham. For jeg ville også nødig undvære Fränk Schleck i Tour de France, og det er klart, at hele hans hold er bygget op om brødrene. Det er klart, at det var den dyreste pris overhovedet. Jeg står i mellem, at jeg vældig godt kan forstå, at han kæmpede for at bevare Fränk Schleck på holdet, og jeg synes, at det var en stærkt belastende sag. Når jeg ser i tilbageblik, er jeg kun glad for, at Fränk Schleck og Bjarne Riis overlevede den krise.«

»Jeg er ikke på en hævntogt. Det må du regne med. Jeg er imod doping, og jeg er for dopingbekæmpelse. Det er der konsensus om. Men jeg er imod uretfærdig behandling. Fränk Schleck var dum, og det var han også den første til at indrømme. Jeg ved ikke, hvad der var sandt, og hvad der ikke var sandt. Jeg vælger at tro hans historie, at han aldrig kom til en behandling. Og jeg vil også tro, at han har gjort det uden at være rådgivet af Bjarne Riis. Men måske har han desværre være påvirket af en idiot som Basso, som jeg ikke har meget respekt for.«

Du kalder aftalen for Storm Pagtig. Kan du gennemskue holdets antidopingprogram?

»Nej, jeg er ikke fagmand. Det er jeg bestemt ikke. Jeg har aldrig prætenderet at have direkte forstand på det, som sker. Men jeg har tillid til Damsgaard, for jeg kender hans ry i andre kredse - især blandt læger og forskere. Og den tillid er uanfægtet. Det er også hele meningen med det, at man tror på de folk, der bliver ansat til at lave et stykke arbejde. Jeg kan ikke gennemskue, hvad han gør. Jeg ved intet om test og prøver, men jeg følger med, så godt jeg kan. Jeg kan ikke se, at der er grund til at stille spørgsmål - jo det skal I jo altid gøre - men jeg kan ikke forstå, at det skal sættes så injurierende spørgsmål ved hans arbejde. Han gør sit arbejde, og han bruger det. Han er hele tiden videnskabeligt nysgerrig.«

Hvordan mener du, at pressen skal håndtere det, når han bliver kritiseret fra fagligt sted?

»Jeg kan da godt forstå, at I skriver om alt, hvad der kommer frem. Men det er meget trist, når man ser det i en kontekst, som meget tydeligt handler om, at det skal gå ud over Riis. Han skal ikke tro, at han er noget. Jeg mener, at I alt for sjældent stiller spørgsmål til myndighederne. I er alt for autoritetstro i jeres brug af kilder fra WADA og så videre. I stiller aldrig spørgsmål den vej. Det er klart, at adgangen til at teste på WADA's laboratorier et et vigtigt spørgsmål, men jeg vil tro, at der er mange personinteresser blandet ind i det. Der er mange useriøse forsøg.«

»Man er altid nævenyttig, når nogen fører sig frem og opnår adgang, som ingen andre har. Det giver anledning til jalousi, irritation og personinteresser, som går imod. Jeg synes, at man skal behandle Damsgaard med respekt og fairness.«

Hvad skal man som betragter tro, når man hvert år bliver bedraget af en ny ung stjerne?

»Jeg synes, at man ikke skal opføre sig som børn. Jeg er jo en voksen mand, kan man sige. Jeg har fulgt Tour de France, så længe jeg kan huske. Jeg har ikke mistet begejstringen for Tour de France, selvom der kommer skandaler hvert år. Jeg tager det som en del af livet. Cykelsporten skal ikke være en børnehave eller et teselskab. Der er syndere og skurke, og det må der gerne være. Det har jeg ingenting imod. De bliver afsløret, og så er de ude. Og cykelsporten fortsætter. Sådan ser jeg det. Jeg kan simpelthen ikke forstå den indstilling. Der er selv journalister, som siger, at de er blevet trætte og kun gider at afsløre. Det er et rigtig dårligt spor at komme ind på. I hvert fald er det et sted, som jeg ikke har lyst til at være - og ikke er.«

»Jeg har en stor tolerance over for cykelsporten. Jeg har altid haft det. Jeg synes også, at der skal være noget tilgivelse.«

Jørgen Leth er efter en ufrivillig pause tilbage som cykelkommentator på TV 2.
Han har trods de mange skandaler ikke mistet begejstringen for Tour de France.