Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri







Angreb på samarbejdet mellem Rasmus Damsgaard og Team Saxo Bank er ikke en ny ting, men kritikken kommer nu fra højeste sted i antidopingarbejdet. Foto: AP


Tip     Print     RSS     Del    

WADA kritiserer Riis' antidopingprogram

Af  THOMAS MØLLER KRISTENSEN

Offentliggjort 26.01.09  kl. 10:23 

Dopingjægeren Rasmus Damsgaard har fået løn af Team Saxo Bank, selv om en total økonomisk uafhængighed tidligere er fremhævet som en hjørnesten i projektet.

Afstemning
Er det et problem, at Team Saxo Bank betaler Rasmus Damsgaard for et antidopingprogram?
Ja
39%
nej
61%
Stemmer i alt: 1496
Hovedpointer

Bispebjerg Hospital har trukket sig fra Team Saxo Banks antidopingprogram.

Team Saxo Banks pressechef afviser kritikken og beder de ansvarlige udvise mere vilje til nytækning.

Angreb på samarbejdet mellem Rasmus Damsgaard og Team Saxo Bank er ikke en ny ting, men kritikken kommer nu fra højeste sted i antidopingarbejdet.

Det internationale antidopingagentur (WADA) er i princippet tilfreds med at se de professionelle cykelhold tage skridt til at bekæmpe problemerne med brug af ulovlig medicin i feltet, men begejstringen rækker ikke til at påskønne initiativer som det danske, hvor Team Saxo Bank opererer med et selvstændigt kontrolsystem administreret af Rasmus Damsgaard.

Anken er, at disse programmer ikke kan tilpasses den WADA-kodeks, som overordnet set er retningsgivende for den samlede bekæmpelse. De centrale mangler er, at de selvstændige enheder ikke tester for alle forbudte stoffer, ikke kan bruge de WADA-akkrediterede laboratorier, samt at behandlingen og rammerne for en eventuel karantæne af en positiv prøve er uklare.

»Derfor kan WADA ikke give sin opbakning til, overvåge eller undersøge disse programmer,« hedder det i en officiel kommentar.

Udmeldingen er blevet relevant efter et par artikler i søndagens udgave af Berlingske Tidende, der kunne beskrive, hvordan Rasmus Damsgaard havde modtaget en racercykel til en anslået værdi af 40.000 kroner som tak for lægens tjek af potentielle nyerhvervelser på ryttersiden.

Parterne har ellers hidtil slået på, at alle økonomiske anliggender var et spørgsmål mellem Team Saxo Bank og Bispebjerg Hospital, hvor Rasmus Damsgaard var ansat, så projektets troværdighed ikke kunne komme under beskydning fra den front.

Damsgaard stiftede selskab
Ved årsskiftet trak Bispebjerg Hospital sig imidlertid som følge af flere episoder, hvor overlæge Bo Belhage begyndte at føle sig usikker på, om de oprindelige aftaler vedrørende gennemsigtighed og ens regler for alle stadig gjaldt.

Rasmus Damsgaard har derfor stiftet et selskab og modtager derigennem løn fra både Team Saxo Bank og Astana, der også har lavet aftale om løbende dopingkontroller. Søndag lykkedes det ikke Morgenavisen Jyllands-Posten at træffe hovedpersonen, men over for Berlingske Tidende forsvarer han sig med, at den internationale cykelunion (UCI) får analyseresultaterne først og dermed reelt forhindrer eventuel fusk med en positiv prøve fra holdets side.

Kritikere påpeger dog, at Team Saxo Bank og Rasmus Damsgaard stadig er i stand til at planlægge kontroller, så de ikke falder sammen med en rytters eventuelle dopingbrug. Som formand for Anti Doping Danmark ønsker Jens Evald ikke at kommentere den pågældende sag, men han er generelt på linje med WADA:

»Man har et enstrenget antidopingsystem med WADA i toppen, og så synes vi, at det handler om at gøre den ansvarlige myndighed så stærk som muligt ved at samle kræfterne og ressourcerne omkring den.«

Vilje til nytænkning
Brian Nygaard, pressechef hos Team Saxo Bank, ryster bare på hovedet af denne indstilling og beder de ansvarlige dopingbekæmpere vise lidt større vilje til nytænkning.

»Vi må indrømme, at det var uhensigtsmæssigt at betale ham på den måde. Vi skal være varsomme, så vi ikke giver det store råbekor af kritikere noget at komme efter. Fra begyndelsen har der været en modvilje fra idrætspolitikerne, som ikke har haft reel interesse i at sætte sig ind i programmet. Det er faldet mange for brystet, at vi er gået nye veje,« mener Brian Nygaard.

»Antidoping-verdenen er meget lukket. Mange folk lever af dopingspøgelset, og den dag, at det ikke findes længere, har man ikke selv så relevant en rolle, så er man ikke længere så interessant, og så er det måske ikke længere så let at få penge og politisk opbakning.«


Tilmeld dig overvågning af Cykling

Cykling


Fodbold

Norsk fodboldspiller er fundet død

Den norske fodboldspiller Tor-Marius Gromstad blev mandag formiddag fundet død i Oslo. Læs artikel


Håndbold

Fruelund brænder efter guld til Randers

Katrine Fruelund vil slutte karrieren på klubplan af med at vinde DM-guld med Randers HK. Læs artikel


Motorsport

Engelsk speedwaystjerne dræbt

Den tidligere grand prix-kører Lee Richardson er død efter et slemt styrt i Polen. Læs artikel


Golf

Dansk golfer kiksede i finalen

Andreas Hartø førte Madeira Islands Open, men så kom der gummiarm. Læs artikel


Anden sport

Dansk roer sejlede fra hjuldamper

Et af Danmarks OL-medaljehåb slog hjuldamperen Hjejlen i en duel over 1000 meter. Læs artikel


Sport

Sørensen ser frem til at blive skydetelt

Målmand Thomas Sørensen er klar til Robin van Persie og Cristiano Ronaldo ved EM. Læs artikel



Annonce:


Frivillig kørt ned af Giro-felt
En flagpost blev revet flere meter hen ad vejen, da han blev ramt af en rytter i Giroen.
Morten Olsens EM-mål: Videre fra gruppen
Trods slutrundens sværeste gruppe er Morten Olsens mål at komme videre fra gruppespillet ved fodbold-EM.
Her er Danmarks EM-trup
Landstræneren har udtaget 20 ud af 23 spillere til sommerens EM-slutrunde i fodbold.
Kæmpe hyldest til de engelske mestre
Det centrale Manchester var klædt i lyseblåt, da City-fans fejrede det første mesterskab i 44 år.
Kessler frygter den stille type
Allen Green er kendt for at håne sine modstandere inden en kamp. Det skræmmer ikke Kessler.
Fodbold-talent spiser sig skadesfri
Ny kost har betydet færre skader og flere kilo for Lyngbys Anders Christiansen.
Se dansk roer slå hjuldamper
OL-håbet René Holten Poulsen gav verdens ældste hjuldamper baghjul i utraditionel dyst.

Annonce:


Putin "bankede" prof-ishockeyhold
Sammen med en række amatører "bankede" Putin et professionelt ishockeyhold.
Landsholdet tror stadig på VM-succes
Trods en svag pointhøst i de tre første kampe tror ishockey-drengene på kvartfinaleplads.
Hvis Farum lå i Brøndby
Det er næsten lidt ærgerligt, at Superligaens mest spændende projekt foregår i FC Nordsjælland.
Badmintonstjerne tabte 3 kg på to timer
Badmintonspilleren Hans-Kristian Vittinghus taber sig overraskende meget, når han spiller.
Helikopter-larm skæmmede Giro-stilhed
Dagens to minutters stilhed før Giro-etapen blev skæmmet af løbets helikopter. Hør det her.
Kvindetræt iværksætter genopliver glemt erhverv
Jonas Larsen tjener nu gode penge på sin forretning - udelukkende for mænd.

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/