
Alberto Contador får ikke mulighed for at forsvare sin gule trøje. Foto: AP/Bas Czerwinski
Offentliggjort 13.02.08 kl. 15:29
Den forsvarende vinder af Tour de France, spanske Alberto Contador, får ikke mulighed for at forsvare sin sejr i årets udgave af verdens hårdeste cykelløb.
ASO, der arrangerer løbet, har besluttet, at Astana-mandskabet ikke skal have en invitation til løbet på grund af holdets mange dopingsager. Contadors holdkammerat Andreas Klöden, der også var blandt favoritterne til en Tour-sejr, kommer dermed heller ikke til start.
Astanas startforbud kommer til at gælde samtlige løb, som ASO arrangerer. ASO står også bag løb som Paris-Nice, Paris-Roubaix, Fleche-Wallone og Liege-Bastogne-Liege.
Ritzau
Annonce:
Annonce: