Tip     Print     RSS     Del    

EPO-syndere bedste ambassadører for cykelsporten

Af  ANDERS AARKROG JEPSEN

Offentliggjort 07.11.07  kl. 18:19  - opdateret kl. 18:35

Bo Hamburger erkender nu, trods tidligere benægtelser, at han tog EPO. Han forstår godt, at folk kan have svært ved at genvinde tilliden til ham. Alligevel mener han, at folk som ham vil være de bedste ambassadører for sporten i fremtiden.

»Jeg tror ikke, at holdene og folk som Bjarne Riis opfordrer nogen til at tage doping. Tværtimod kender vi konsekvenserne af det. Jeg tror, at jeg kan være en rigtig god ambassadør for sporten, netop fordi jeg ved, hvad det handler om.«

Han fortalte på et pressemøde onsdag, at han var parat til ofre forholdet til sin kone for at fortsætte med at vinde cykelløb – på doping. Men er der så overhovedet noget håb for cykelsporten i fremtiden, når man kan være parat til at ofre så meget? Ja, mener Bo Hamburger.

»Jeg var ikke så oplyst om de her ting. Da jeg begyndte at køre cykelløb, vidste jeg stort set ikke, hvad doping er. Jeg håber, at det her kan kreere en utrolig modvilje og et gruppepres.«

I dag meddelte cykelholdet Cycling Nord, at de trods bekendelserne fra Hamburger forlænger samarbejdet.

Bedst uden doping

Flere undrede sig over, at Bo Hamburgers bedste resultater faldt uden for perioden 1995-1997, da han efter eget udsagn anvendte doping. Her vandt han blandt andet VM-sølv (1997), klassikeren Fleche Wallone (1998) og ottende etape af Tour de France (1994).

Det forklarede han med, at hans naturligt høje blodværdier gav ham en fordel, når ingen brugte doping. Når alle brugte det, havde han ikke den samme fordel. Og ifølge ham var perioden 1995-1997 netop de allerværste dopingår.

»Jeg gjorde, hvad jeg kunne, og til min fordel er, at jeg har og havde høje blodværdier. Når man tager EPO, har man større spillerum, hvis man ligger i den lave ende. Jeg har hele tiden ligget i den tunge ende.«

Han tilskriver ikke dopingen den helt store betydning.

»Jeg føler, at 95 procent af det, som jeg har opnået, er opnået fordi, jeg var god til at køre på cykel.«

Doping eller karrierestop

Men i 1995 var der ikke længere noget valg, hvis man ville vinde – og det ville han.

»I 1995 i Giroen kunne jeg simpelthen ikke følge med. Enten tager jeg doping eller også stopper jeg. Det var et spørgsmål om at spille med efter de regler, der var udstukket, eller også ville jeg stoppe.«

Imidlertid havde han svært ved at balancere blodværdierne omkring de 50 procent, og derfor valgte han at stoppe i foråret 1997.

»Jeg stoppede fordi, jeg kunne se, at jeg havde store udsving i blodværdierne. Jeg ikke kunne styre det,« fortalte han på pressemødet onsdag og erkendte, at han ganske enkelt var bange for at blive taget.

Sporten bliver aldrig ren

»Jeg tror, at det bliver svært at komme i mål, hvis målet er en dopingfri sport. Derfor skal vi aldrig stoppe med at hellige os målet. Vi skal fortælle nye generationer om, hvad der er sket og konsekvenserne af det.«

Bo Hamburger efterlyser mere debat om sundhed og mindre om etik og moral.

»Jeg synes, at sundhedsdebatten er alt for lidt inde i den her dopingdebat. Moral og etik er også fint. Jeg tror bare ikke, at vi kommer så langt med det.«