Tip     Print     RSS     Del    

JP's sportsredaktør: En brik til puslespillet - mangler der noget?

Af  CHRISTIAN THYE-PETERSEN, sportsredaktør, Jyllands-Posten

Offentliggjort 07.11.07  kl. 13:54 

Det er al ære værd, at Bo Hamburger fortæller om sit dopingmisbrug og reflekterer over doping i cykelsporten i sin nye bog. Men man kan ikke undgå at spørge sig selv, om vi også har fået det hele at vide.

Cykelrytteres bekendelsestrip i forhold til de glade 90’ere, hvor epo’en flød i strømme, og blodet derfor lidt langsommere, har efterhånden udtjent muligheden for at chokere verden.

Således vil Bo Hamburgers bog og dopingindrømmelser næppe påkalde sig samme kommunikative effekt og virak, som Jesper Skibbys og især Bjarne Riis’. Sidstnævnte stod under alle omstændigheder for den ultimative danske dopingindrømmelse.

Alligevel skal det hilses velkommen, at Bo Hamburger fortæller om sin brug af doping, om sine refleksioner (eller mangel på samme) over det og om sin version af tilstandene i cykelsporten.

En ny brik til forståelsen

Men indrømmelsen tjener i dag blot som yderligere en brik i et efterhånden fuldendt puslespil, der forestiller en betændt sport. Indrømmelsen er historieskrivning og tjener alene som sådan - som en forståelse af en tid og en ånd, der avlede snyd og bedrag. Jeg synes, at historieskrivning og korrigering af historien er vigtig - også inden for sportens verden. Således at alle - også medierne - kan lære af den.

Da Jesper Skibby skrev sin bog, blev han beskyldt for hykleri - for først at have tjent penge på at dope sig og siden på at offentliggøre en bog om det, når det hele alligevel var slut.

Jeg anser det for irrelevant og overlader det gerne til den enkelte at komme frem til, om bogudgivelser af denne art alene ved deres tilblivelse indeholder forfatterens moralske dna. Det vigtige er, at tingene kommer frem i lyset.

Slipper ikke for spørgsmål

Men jeg mener, at der er tale om udtalt hykleri, hvis man under dække af at lægge alt på bordet ikke gør det.

Og dér må man i Bo Hamburgers tilfælde bare sige, at han også lavede store resultater efter den klart afgrænsede periode, hvor han angiver sig selv for brug af doping. Og at han helt fremme i 2001 rent faktisk fik en dopingsag på halsen, som han dog senere blev frikendt for på baggrund af en B-prøve med divergerende tal.

I sin bog skriver Bo Hamburger, at han var uskyldig i den sag. Det har han ret til at skrive og i retssikkerhedens navn har han vel også krav på, at så er det sådan det er. Indtil nogen beviser det modsatte.

Men han slipper næppe for, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved det.

Thi spørgsmålene og mistroen - det er den sande pris, som cykelsporten og dens aktører betaler for det årelange snyd og bedrag.