Offentliggjort 07.11.07 kl. 09:19 - opdateret kl. 09:59
Fra 1995 til 1997 tog cykelrytteren Bo Hamburger kontinuerligt epo. Det erkender han i ny bog.
2007: Bo Hamburger, epo. Indrømmer i bogen "Den største pris - en cykelrytters bekendelser", at han fra 1995 til 1997 kontinuerligt tog epo, samt at han forsøgte sig med væksthormon i 1996.
2007: Bjarne Riis, epo, kortison samt væksthormoner. Indrømmer, at han i 1990'erne brugte epo.
2007: Michael Kyneb, epo. Indrømmer, at han i 1990'erne eksperimenterede med epo.
2007: Brian Holm, epo. Indrømmer, at han som Team Telekom-rytter benyttede to gange benyttede sig af epo i 1996.
2007: Per Pedersen, kortison. Pedersen beretter, at han i sin aktive karriere prøvede det forbudte stof, kortison.
2007: Søren Lilholt beretter, at han prøvede ting i sin aktive karriere, som senere er kommet på dopinglisten. Lilholt stoppede karrieren i 1992.
2006: Jesper Skibby, epo, kortison, væksthormon, testosteron samt anabole steroider. Skibby går i bogen "Forstå mig ret" til bekendelse og indrømmer brug af en række præstationsfremmende stoffer fra 1993 og frem.
2004: Bo Hamburger blev ved VM i Canada udtaget til en ekstra test for epo, da en blodtest viste en hæmatokritværdi tæt på grænsen af det tilladte. Ifølge DCU viste testen en hæmatokritværdi på 49,36. Den efterfølgende test for epo var ikke positiv, hvorfor der ikke blev en dopingsag. Kort efter meddelte DCU alligevel, at Bo Hamburger ikke ville blive indstillet til en OL-udtagelse.
2002: Lars Brian Nielsen, koffein. Banerytteren indstiller karrieren efter at have erkendt at have taget to koffeintabletter til DM i juli.
2002: Brian Holm indrømmer i bogen "Smerten-glæden", at have benyttet sig af doping.
2001: Bo Hamburger, testet positiv for epo i en test uden for konkurrence den 19. april. Hamburger ende med at blive frifundet ved Den Internationale Sportsdomstol (CAS) i Lausanne.
2000: Brian Dalgaard indrømmer misbrug af doping, herunder epo. Cykelrytteren beretter samtidig, hvorledes den dyre doping blev finansieret ved, at rytterne købte sejrene af hinanden.
2000: Nicolai Bo Larsen, for høj hæmatokritværdi før cykelløbet Flandern Rundt. En intern undersøgelse på holdet home-Jack & Jones frikendte ham, men Danmarks Cykle Union udelukkede ham fra landsholdet i et år.
1999: Claus Michael Møller, blev testet positiv for brug af testosteron. Nægtede men blev fyret fra cykelholdet TVM.
1999: Jan Erik Østergaard. Målt med for høj hæmatokritværdi i forbindelse med EM i mountainbike.
1998: Jacob Piil, testet positiv for brug af nandrolon. Testet ved seksdagesløb i Grenoble. Blev senere frikendt fordi B-prøven viste en langt mindre værdi.
1997: Michael Skelde, testosteron. Han fik to års karantæne fra danske cykelløb, men kun ni måneder internationalt.
1995: Claus Michael Møller, testet positiv for brug af koffein ved cykelløb i Spanien.
1994: Bo Hamburger. Tre måneders karantæne for brug af stoffet salbutamol. Karantænen blev ophævet efter en måned, da Bo Hamburger har astma, og havde tilladelse til at bruge stoffet.
1994: Rud Jacobsson, testet positiv for brug af anabole steroider ved amatør-seksdagesløb i Gent.
1993: Lennie Kristensen, testet positiv for et stimulerende stof. Danmarks Idræts-Forbund frikendte ham, men det gjorde UCI ikke.
1992: Jesper Worre, dopingdom for stoffet amineptine.
1990: Vagn Scharling fik et års karantæne for doping i forbindelse med et amatørløb i Frankrig.
1988: Kim Andersen fik livsvarig karantæne som følge af gentagne positive dopingprøver. Karantænen blev siden nedsat til et år.
Med erkendelsen slutter Hamburger sig til gruppen af danske cykelryttere fra 1990'erne, der efter karrierens slutning har erkendt et dopingmisbrug. På listen finder man også Bjarne Riis, Jesper Skibby og Brian Holm. Ifølge Hamburger var misbruget af præstationsforbedrende stoffer en nødvendighed:
"Doping var en del af cykelsporten i midten af halvfemserne, og sejrene de år blev skabt på lige vilkår blandt alle ryttere. Mit alternativ havde været at køre cyklen i garage og stoppe karrieren," skriver Hamburger i bogen.
Hamburger: Hvorfor ikke tage epo?
I bogen beskriver han den forfærdelige følelse af ikke at kunne følge med ryttere, som han normalt kørte fra. Derfor tog han beslutningen at påbegynde sit epo-misbrug efter en skadespause i 1995, og han er overbevist om, at en stor del af feltet dopede 1995 og 1996.
"Jeg ville slet ikke kunne fungere som det tynde øl. Kunne ikke acceptere at være det. I min verden var cykelsporten sort og hvid. Enten kørte jeg stærkt og kørte cykelløb, eller også kørte jeg slet ikke. Cyklingen har betydet så meget for mig, at jeg nok også i løbet af karrieren ville have solgt min kone Sanne for at nå målet. Så hvorfor ikke også tage epo?" spørger Hamburger, der stoppede karrieren i 2006.
Det er ikke første gang, at Hamburgers navn bliver forbundet med EPO.
Hamburger var i 2001 involveret i en dopingsag, hvor han i første omgang blev testet positiv for brug af EPO. Han blev siden frikendt, da der blev sået tvivl om B-prøven.
Den tidligere danske cykelrytter kørte i perioden, hvor han erkender sit dopingforbrug for det hollandske TVM-mandskab.
I 1997 sikrede han sig i øvrigt et af karrierens bedste resultater, da det blev til en andenplads ved VM i San Sebatian. Han blev kun lige slået af Laurent Brochard i spurten og manglede kun et par meter i at blive verdensmester.
Bo Hamburger deltog i Tour de France fra 1993 til 2000. Hans bedste samlede resultat var en 13. plads i 1996, mens det bedste resultat på en enkelt etape var Hamburger sejr på ottende etape i 1994.
I 1998 - året efter at han angiveligt stoppede sit EPO-misbrug - kørte han i øvrigt i den gule førertrøje på en enkelt etape.
Annonce:
Annonce: