Ny karriere
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








Tip     Print     RSS     Del    

JP's sportsredaktør: Tour de France er slut

Af  CHRISTIAN THYE-PETERSEN, sportsredaktør, Jyllands-Posten

Offentliggjort 26.07.07  kl. 22:30 

Jeg kan ikke blive meget forarget over Rabobanks konsekvente handlemåde. Såfremt altså, at holdledelsen er 100 pct. sikker på, at Michael Rasmussen har løjet.

Foto: AP/Christophe Ena

Rasmussen-sagen kort
  • 2. juli 2008:En domstol i Utrecht i Holland tilkender Michael Rasmussen en erstatning på 5,2 mio. kroner fra sin tidligere arbejdsgiver Rabobank. Det er for to måneders løn samt den bonus, han gik glip af ved ikke at vinde Tour de France. Det kommer frem, at det hollandske hold godt vidste, at Michael Rasmussen ikke befandt sig i Mexico før Tour de France 2007.
  • 1. juli 2008: Michael Rasmussen bliver idømt to års karantæne af Monacos cykelforbund, der har danskerens cykellicens. Karantænen virker efter al sandsynlighed med tilbagevirkende kraft, hvilket betyder, at den startede den dag, Michael Rasmussen blev taget ud af Tour de France. Det ventes, at Michael Rasmussen vil anke karantænen til den internationale sportsdomstol CAS.
  • 5. juni 2008: Michael Rasmussens retssag mod Rabobank bliver indledt i den hollandske by Utrecht. Rasmussen gentager sin påstand om, at holdet vidste alt om, hvor han var, og at han derfor er blevet fyret på et forkert grundlag. Han ønsker en erstatning på 40 mio. kroner.
  • 8. februar 2008: Den internationale cykelunion (UCI) meddeler, at den indleder en disciplinærsag mod Michael Rasmussen og går efter to års udelukkelse.
  • 17. november 2007: Michael Rasmussen oplyser, at han har hyret to hollandske advokater, der skal forsøge at få et stort erstatningsbeløb fra Rabobank.
  • 12. november 2007: Rabobank offentliggør en rapport, hvor hollænderne konkluderer, at det var korrekt at udelukke Rasmussen fra Tour de France.
  • 8. november 2007: Michael Rasmussen erkender på et pressemøde, at han ikke var i Mexico forud for Tour de France, men derimod opholdt sig i Italien og Frankrig. Han hævder, at Rabobank hele tiden har kendt til det.
  • 26. juli 2007: Det hollandske hold ændrer suspension til fyring af Michael Rasmussen.
  • 25. juli 2007: Rabobank trækker den førende rytter Michael Rasmussen ud af Tour de France, fordi han har forbrudt sig mod holdets regler.

Denne klumme var planlagt til søndag. Den dag, da Tour de France slutter. Men der er ingen grund til at vente til søndag.

Tour de France er slut.

Det sluttede, da Rabobank trak Michael Rasmussen ud af løbet, fordi holdet mener, at danskeren har løjet om sit opholdssted op til Tour de France. Ved at hive den gule trøje ud af løbet på et tidspunkt, da kun uheld syntes at kunne forhindre den danske bjergrytter i at vinde verdens vigtigste cykelløb forsvandt om ikke den sportslige berettigelse, så dog den sportslige interesse for Tour de France. Og der er ingen garanti for, at interessen - eller berettigelsen - vender tilbage næste år. Eller de følgende.

Det vil også fremgå af Morgenavisens Jyllands-Postens resterende dækning af løbet, der i (endnu) højere grad vil fokusere på den tilstand, som endnu et skandaleramt Tour de France har efterladt den professionelle cykling i.


Den korte version er, at det er noget rod.

Jeg kan ikke blive meget forarget over Rabobanks konsekvente handlemåde. Såfremt altså, at holdledelsen er 100 pct. sikker på, at Michael Rasmussen har løjet og forbrudt sig mod spilleregler, som han er kontraktligt forpligtet til at overholde. Mindre kan ikke gøre det, for Rabobanks beslutning trækker tæppet væk under Michael Rasmussens arbejdsliv.

Den slags kan ikke gøres på løse mistanker alene, og som også juraprofessor Jens Evald påpeger andetsteds er rytternes retssikkerhed eller mangel på samme i kampen mod doping en del af det rodede billede.

Michael Rasmussen er jo ikke og har aldrig været omdrejningspunkt for en dopingsag, og alligevel er han frataget sit levebrød nærmest på dagen for hans arbejdslivs største stund. Men cykelsporten er som helhed så belastet, at det ville grænse til naivitet ikke at påpege, at striben af hemmeligholdelser, bort- og søforklaringer og nu, ifølge Rabobank, altså direkte løgne stiller Michael Rasmussen i et mistænkeligt skær.

Men den hetz, som Rasmussen har været udsat for i Frankrig inden den aktuelle fyring, har været tæt på det usmagelige og et udtryk for, at især franskmændene har skullet finde en syndebuk.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at den store franske sportsavis L'Equipe længe fandt anledning til at revse Michael Rasmussen bare for at glorificere Vinokourov på forsiden dagen før, at Astana-manden blev taget for doping?


I Michael Rasmussens sted kører Alberto Contador fra i dag formentlig i den gule trøje, og han er ifølge Süddeutsche Zeitung at sidestille med ”dokument 31” i den store spanske dopingsag Operacion Puerto. Tror vi så på Contador?

Eller mere relevant: Tror vi i det hele taget på Tour de France?

Mit svar er et forstemt nej - ikke i disse sommerdage.

Næste år er 10-året for Festina-sagen fra 1998, da det første gang gik op for den brede offentlighed, at doping i cykelsporten ikke var et isoleret fænomen begrænset til enkelte ryttere. Nej, der var tale om organiseret snyd, smugling af dopingstoffer og skrupelløse læger, der kunne have fået Hippokrates til at besvime.

Desværre begyndte ikke en ny tid med Festina-afsløringerne, som mange ellers håbede. Efter alt at dømme er dopingproblemet ikke mindsket i omfang. Vi nævner Tyler Hamilton og Ivan Basso, Floyd Landis og venter spændt på Jan Ullrichs ventede memoirer. Og det synes efterhånden at være en plausibel analyse, idet jeg her ikke mindst tænker på Vinokourov-sagen, at der i en kerne i cykelmiljøet dybest set aldrig har bundfældet sig en erkendelse af, at doping er forkert. Også selv om man ikke bliver opdaget.

Og det er en forståelse, der har bredt sig til debatten også uden for cykelmiljøet, hvor kynikere, romantikere og intellektuelle kaster ord som moral, hykleri og jantelov efter hinanden i en leden efter et ståsted imellem den dybe fascination for cykelsporten og den lige så dybe afstandtagen fra snyd og bedrag.

Det er noget rod.


Hvis man skal fortsætte analysen, er det meget svært at se, hvordan brug af doping i sport kan begrænses, hvis der end ikke kan opnås en fælles forståelse for, om det i det hele taget er et problem af betydning. For mig er doping noget af det værste i sport - at sidestille med aftalt spil og bestikkelse.

Cykelsporten - og sporten - må nødvendigvis rette ind. Den kan ikke overleve med en parallel moral, når det er det omkringliggende samfund, der brødføder sporten og i øvrigt samlever efter andre normer.

Derfor er den nul tolerance/politik, som vi jo dog ser mere og mere tydeligt - og bøjet i neon med Rabobanks konsekvens i forhold til Michael Rasmussen - formentlig vejen frem for en renere sport.

Helt ren bliver den aldrig.

Men kampen mod doping kan aldrig stoppes eller lempes. For så giver det ingen mening at beskæftige sig seriøst med professionel sport.


Tilmeld dig overvågning af Cykling

Koncert-anmeldelser:

Seebach åbnede folkefesten


Cykling


Fodbold

John Terry mister sit anførerbind

For anden gang bliver anførerbindet hevet af den engelske landsholdspiller John Terrys arm. Læs artikel


Håndbold

Comeback til Klavs Bruun Jørgensen?

Den tidligere AGK-træner er begyndt at træne med i Nordsjælland Håndbold. Læs artikel


Motorsport

Hæder til Nicki P.

Nicki Pedersen blev trods en halvkikset 2011-sæson valgt som Årets Speedwaykører. Læs artikel


Golf

Bjørns titelforsvar blæste væk i Qatar

Thomas Bjørn fik en frygtelig start på Qatar Masters. Han gik første runde i syv over par. Læs artikel


Anden sport

Disse atleter er udtaget til OL i London

Danmarks Idræts-Forbund (DIF) har officielt udtaget seks atleter og et landshold til OL. Læs artikel


Sport

Købmand hjælper de danske OL-talenter

De danske OL-talenter, der jagter guldmedaljer i Rio 2016, får 10 millioner af Sallings Mindefond. Læs artikel



Annonce:


Slingrekurs på 1. klasse
Fyringen af Wozniacki-træner Sanchez er både overrasende og bekymrende, mener sportsredaktøren.
F-16 fly fulgte EM-helte til dørs
Ligesom i 2008 fulgte to danske F-16 kampfly med håndboldlandsholdet til landing i Kastrup.
GULD!
Der var aldrig tvivl.
OL-håb: London er en kæmpe drøm
For første gang nogensinde har det danske bueskyttelandshold kvalificeret sig til OL.
Team DK: Målet er syv OL-medaljer
Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund tror på, at Danmark kan tage syv medaljer ved OL i London til sommer.
Rudy Markussen vil ikke slå Magee ud
Bokseren Rudy Markussen gør comeback 18. februar - nu i Team Sauerlands ringhjørne.
Kessler: Jeg er klar til Stieglitz
En ferie har ikke ødelagt Mikkel Kesslers træning til kampen mod Robert Stieglitz 14. april.

Annonce:


Håndboldstjerne med i Hall of Fame
Camilla Andersen er kommet i fint selskab i idrættens Hall of Fame.
Ottesen blev Årets Sportsnavn
Svømmeren Jeanette Ottesen Gray blev lørdag kåret til Årets Sportsnavn ved Sport2011 af Jyllands-Posten og Danmarks Idræts-Forbund. Og det var en stolt svømmer, der nu ser frem mod årets helt store mål: OL.
VM-guldvinder kåret til Olympisk Håb
Verdensmester i letvægtssinglesculler, Henrik Stephansen, er Bestsellers Olympiske Håb.
Håndboldstjerne gør comeback
Den tidligere landsholdsstjerne Rikke Hørlykke er atter tilbage på håndboldbanen.
20 mio. kr. for 30 sekunders reklame
Se reklamerne, der skal flytte produkter for milliarder søndag aften.

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/