Kimi Räikkönen vandt søndag, efter at Lewis Hamilton måtte udgå. Foto: AP/Jasper Juinen
Offentliggjort 07.10.07 kl. 09:43
Tre kørere har fortsat muligheden for at sikre sig Formel 1-VM før sidste løb i Brasilien om to uger.
Den finske Ferrari-kører Kimi Räikkönen vandt søndag det kinesiske Formel 1-grandprix foran spanske Fernando Alonso i McLaren-Mercedes. Storfavoritten, den 22-årige brite Lewis Hamilton, der kunne have sikret sig VM-titlen med en sejr, udgik af løbet. Dermed bliver årets VM først afgjort i sæsonens sidste løb, der afvikles i Brasilien om to uger.
Hamilton lå to tredjedele hen i løbet til at sikre sig VM-titlen, da han på vej ind i pit kørte af banen og måtte udgå.
Lewis Hamilton fører dog fortsat VM-serien med 107 point. Fernando Alonso har på andenpladsen 103 point, mens Kimi Räikkönen har 100 point. Det betyder, at Hamilton kan blive den yngste verdensmester nogensinde ved enten at vinde i Brasilien eller bare sørge for, at ikke at slutte mere end én plads dårligere en Alonso og Raikonnen.
Ritzau
Annonce:
Annonce: