Rafael Nadal kan igen hæve Wimbledontrofæet. Foto: AP
Offentliggjort 04.07.10 kl. 17:33
Helt som forventet kunne spanieren knuse Tomas Berdych i tre sæt og snuppe Wimbledon-titlen.
Wimbledon
Rafael Nadal fik sin revanche.
Sidste år forhindrede knæproblemer ham i at forsvare sin Wimbledon-titel fra 2008, men tilbage på græsset var der ingen tvivl om spanierens særklasse.
Efter lidt slinger i de indledende runder fandt verdensetteren sig til rette og viste klassen i en ensidig finale mod Tomas Berdych, der blev slået 6-3, 7-5, 6-4.
Triumfen er Rafael Nadals ottende grand slam-titel, og spanieren vil nu sætte alt ind på at vinde sin første US Open-titel i september.
Annonce:
Annonce: