
Caroline Wozniacki vaklede i første sæt mod Shahar Peer, men i andet sæt satte danskeren tingene på plads. Foto: AP
Offentliggjort 23.01.10 kl. 10:41
Caroline Wozniacki tromlede efter en famlende begyndelse over israelske Shahar Peer i tredje runde ved Australian Open.
|
Wozniacki |
6 |
6 |
|
|
Peer |
4 |
0 |
Caroline Wozniacki skal i fjerde runde møde kinesiske Li Na, som danskeren tabte til i første runde af WTA-turneringen i Sydney tidligere på måneden.
"Det bliver en anden kamp. Li Na slår væsentlig hårdere og fladere til bolden end Peer gør," siger Eurosports ekspertkommentator om mødet.
6-0: Uden på noget tidspunkt at nå sit absolutte topniveau vinder Caroline Wozniacki kampen. Hun havde marginalerne på sin side på de afgørende tidspunkter i første sæt, og Shahar Peer kunne ikke finde gejsten til at rejse sig i andet sæt. I det afgørende parti missede Peer to breakbolde, og hun nåede dermed op på syv misbrugte af slagsen. Læg dertil 31 uprovokerede fejl. Sådan slår man ikke verdens nummer fire.
5-0: Sættets tredje break. Nu kan Wozniacki serve kampen hjem, og det er vanskeligt at komme med argumenter for, at det ikke skulle ske. Peer tror ikke på det.
4-0: Danskeren synes urørlig nu. I hvert fald for Shahar Peer, der ikke kan finde gejsten til at stille noget op lige nu.
3-0: 23 uprovokerede fejl af israeleren i kampen gør det svært at få succes. Hun er frustreret, mens Wozniacki nærmer sig sejren. Danskeren er to breaks oppe. Til sammenligning er Wozniacki kun noteret for ni fejl.
2-0: Wozniacki bragte sig foran 15-0 på en netruller, hvilket er et godt eksempel på danskerens medgang. Hun spiller ikke godt, men får pointene. I særdeleshed de vigtige. Modgangen synes at have knækket Peer.
1-0: For anden gang tabte Wozniacki en genstand fra sokkerne. Det koster et point, men danskeren formår alligevel at holde fast. Hun begynder sættet fremragende og bryder.
Andet sæt er begyndt.
---
6-4: Caroline Wozniacki, verdens nummer fire, snupper første sæt. Hvis Shahar Peer er en anelse frustreret, er det vel nok forståeligt. Hun var klart bedst i første sæt, men kendte ikke sin besøgstid. En af sportens største klicheer, men den gælder i dette tilfælde.
Bølgen ruller på Rod Laver Arena...
Bemærk lige, at Peer blot har vundet et af seks breakpoint, mens Wozniacki har vundet begge sine. Det kan man kalde effektivitet.
5-4: SÅDAN! Pludselig ud af ingenting svarer Wozniacki igen og bryder sin modstander. Nu kan hun ganske ufortjent serve første sæt hjem
Wozniacki har sat mere end 80 pct. af sine førsteserver inden for linierne, men kun godt halvdelen giver efterfølgende point. Forklaringen skal ikke mindst findes i Peers gode returneringer.
Fortsættes...
Annonce:
Annonce: