Tip     Print     RSS     Del    

Hemmeligheden bag svømmeboom

Af  TROELS HENRIKSEN, Jyllands-Postens udsendte medarbejder

Offentliggjort 01.11.08  kl. 10:12 

Højteknologiske metoder har ført flere unge, danske svømmere mod verdenstoppen.

Det var en stille formiddag på kontoret for Jeanette Ottesen. Fem kilometers svømning i den aldrende svømmehal Damsøbadet har dog alligevel sat røde aftryk omkring hendes øjne fra svømmebrillerne.

For en uge siden satte hun den mest bemærkelsesværdige af de i alt ni danske rekorder på kort- og langbane, som hun i øjeblikket er indehaver af. Tiden 25,61 sekunder på 50 meter butterfly på kortbane er således kun 29 hundrededele fra verdensrekorden.

Syv aktive svømmere er nu bedre end hende på verdensranglisten, men de er alle mellem 25 og 30 år. Jeanette Ottesen er 20 år, og målet for næste OL er klart. Her skal karrierens højdepunkt nås.

»Jeg vil have medalje ved OL i 2012,« proklamerer Jeanette Ottesen få minutter efter, at hun har aftalt med sin træner, hvor og hvornår de næste kilometer skal svømmes senere på dagen. Ved OL var en femteplads i 100 meter fri hendes bedste resultat.

At danske OL-medaljer i svømning er realistiske og allerede opnået af den 20-årige Lotte Friis, er ikke mindst et resultat af de drastiske tiltag, som Dansk Svømmeunion og Team Danmark tog for fem år siden. Da indledte dansk svømning et omfattende program med test og målinger af svømmerne inden for tre kategorier.

»Jeg er ikke sekund i tvivl om, at der er sket nogle ting, fordi vi har haft denne videnskabelige tilgang,« siger elitechef i Dansk Svømmeunion, Lars Sørensen, og bruger Jeanette Ottesen som eksempel.

»Jeg tror ikke, hun havde ikke nået OL-finalen uden den form for træning,« siger han og understreger, at det svært at spå om, hvad der ville være sket, hvis tingene var gjort på en anden måde.

Revolutionerende teknik
Den videnskabelige tilgang er opdelt i tre dele. En skadesforebyggende, en fysiologisk og en teknisk. De danske elitesvømmere, og ikke mindst Jeanette Ottesen, fremhæver specielt den tekniske som revolutionerende.

Her bliver der brugt flere 100.000 kroner om året på at tilknytte esteren Rein Haljand. Han er professor i kinesiologi, læren om menneskets bevægelser, og har specialiseret sig i at optimere svømmeres teknik.

»Den mand er et geni. Han kan se nogle ting, som ingen andre kan se,« forklarer Jeanette Ottesen.

Et par gange om året kommer Rein Haljand til Danmark. Via apparater under vandet optager han de hurtigste danske vandhundes svømmestil. Den sammenkører han med en skabelon for den optimale svømmeteknik, som han har sammensat via verdens teknisk set bedste svømmeres måde at svømme på.

På den måde får de danske svømmere en målestok for, hvor god eller dårlig deres svømmestil er.

Hård bedømmelse
Med en score på 100 procent i esterens test, gør man alt teknisk optimalt. I Danmark har kun den nu pensionerede svømmer Louise Ørnstedt opnået det.

Unge, selvbevidste elitesvømmere har på den måde fået læst og påskrevet og fået beviser på, at deres svømmestil er rædsom.

Det oplevede Jeanette Ottesen, da hun i 2004 blev en del af elitesatsningen.

50 procent. Det var den hårde dom fra Rein Haljand over den dengang 16-årige dansker, som netop havde kvalificeret sig til OL i Athen.

»Jeg kom for første gang ind til evaluering af min svømning, og så blev jeg svinet til,« husker Jeanette Ottesen, som var rystet.

»Jeg tænkte, om jeg overhovedet kunne finde ud af at svømme? Han fortalte, at jeg gjorde det og det forkert, og jeg følte, at jeg ikke gjorde noget som helst rigtigt. Jeg blev meget deprimeret,« fortæller Jeanette Ottesen, mens armene virrer i luften.

Siden dengang er der dog sket meget med hendes teknik. I dag ”scorer” hun således 98 procent i testen, og det er blandt andet det, der har ført til, at hun nu svømmer næsten tre meter per armtag i stedet for to, da hun begyndte testene.

Jagt på syregrænsen
En anden forklaring er Team Danmarks fysiologiske svømmesatsning, som dog ikke er så populær blandt svømmerne.

Ved meget hårde prøver skal de svømme i lang tid, mens mælkesyren smerter i musklerne. På den måde kan fysiologerne måle mængden af laktat (mælkesyre) i kroppen på svømmerne, hvilket hjælper landstræner Paulus Wildeboer til at finde svømmernes grænse. På den måde bliver svømmernes træning doseret.

Derudover får de målt deres fedtprocent forskellige steder på kroppen, så de kan tilpasse træningen derefter.

»Jeg havde ikke særlig meget fedt på min overkrop og mine underben, men til gengæld for meget på lårene, og det skulle jeg gøre noget ved. Det gjorde jeg, og op til OL havde jeg en optimal fedtprocent,« forklarer Jeanette Ottesen.

I de kommende år bliver den videnskabelige del af arbejdet med de danske svømmere optimeret. Tidligere har de været på højdetræningslejre i USA, og dem bliver der ikke færre af i tiden frem mod OL i 2012. Tværtimod.

»Det bliver en raket, som bliver intensiveret år for år frem mod 2012. I år ét bliver der ikke så mange højdetræningslejre, i år to kommer der flere, og i år tre når vi det højeste niveau for, hvad svømmerne rent menneskeligt kan holde til,« fortæller Lars Sørensen.

Næste store opgave for de gennemprøvede, danske svømmere er EM i december, mens der er VM i Rom i juli 2009.