Offentliggjort 01.12.09 kl. 19:47
Tyskeren Timo Boll besejrede danske Michael Maze med 4-2 i sæt ved turneringen Super Cup.
Dermed fik Timo Boll revanche mod Michael Maze, som to gange ved EM i bordtennis i september slog tyskeren, blandt andet på vejen mod sit flotte EM-guld i single.
Men i Skt. Petersborg, hvor Europas otte bedste herresinglespillere deltager, var styrkeforholdet vendt på hovedet, og Maze tabte 2-4 i sæt.
Forinden havde Maze også tabt sin første kamp mod russiske Fedor Kuzmin, og derfor skulle danskeren vinde sin sidste kamp for at have en teoretisk chance for at gå videre. Men danskeren tabte også sin tredje og sidste kamp i turneringen mod grækeren Kalinikos Kreanga, og dermed blev danskeren sendt ud af turneringen med et brag.
Timo Boll og Kalinikos Kreanga går videre til semifinalerne fra Mazes gruppe.
Ritzau
Annonce:
Annonce: