Offentliggjort 25.08.10 kl. 12:56 - opdateret kl. 13:00
Mikkel Kessler må holde pause, fordi han ser dobbelt.
Grunden til, at Mikkel Kessler må melde fra til den prestigefyldte Super Six-turnering, er, at han ser dobbelt.
»Det er som om, at mine øjne ikke snakker sammen. Før Ward-kampen i 2009 måtte jeg tage tre dage fri fra sparring, fordi jeg havde problemer med mit syn. Efter Ward blev det værre, og et par uger før kampen mod Carl Froch måtte jeg også holde fri, men jeg mærkede ikke noget under kampen,« siger Mikkel Kessler.
Mikkel Kessler problem stammer fra en defekt muskel ved venstre øje. Kessler var tirsdag til en undersøgelse hos en specialist i Tyskland, og der fik han dommen, som lyder på ni måneders pause fra boksningen. Her fik Mikkel Kessler at vide, at skaden stammer fra slag.
»Man kan sammenligne det med en brækket arm. Man bliver nødt til at vente til, at armen har helet, før man kan gå i gang igen,« siger Mikkel Kessler.
Den tyske specialist, Gerhard Lang fra Ulm, understreger, at Mikkel Kesslers karriere ikke er i fare.
TV: Kessler: Jeg giver Super Six-vinderen røvfuld
LÆS OGSÅ: Kessler kan se frem til kasse-kamp
LÆS OGSÅ: Kessler ude af Super SIx
Annonce:
Annonce: