Green (th.) tabte ifølge samtlige tre dommere alle 12 omgange mod Ward. Foto: AP
Offentliggjort 20.06.10 kl. 15:51
Mikkel Kesslers kommende modstander i Super Six-bokseturneringen har fået sig en lærestreg.
Allan Green tabte klokkeklart på point mod den regerende WBA-verdensmester Andre Ward, og det skyldes ifølge Green, at han var udmattet efter et benhårdt træningsprogram i månederne op til kampen.
"Jeg har været i træningslejr tre gange siden december, og det gjorde, at jeg følte mig svag. Jeg stoppede med at løbe for tre uger siden, fordi jeg ingen kræfter havde. Jeg havde det ikke godt, og jeg vidste inden kampen, at jeg ikke var på toppen," siger Green efter nederlaget mod Ward til boksehjemmesiden boxnews.com.
Green tabte ifølge samtlige tre dommere alle 12 omgange mod Ward, og derfor var der heller ikke megen tvivl om sejren til Ward, der allerede er klar til semifinalen efter at have slået Mikkel Kessler i sin første Super Six-kamp.
Datoen og stedet for Mikkel Kesslers møde med Allan Green er endnu ikke programsat.
Ritzau
Annonce:
Annonce: