

Tine Rasmussen. Foto: AP/Simon Dawson
Offentliggjort 24.10.09 kl. 17:10
Hun har været igennem en lang periode med skader, men nu er hun tilbage blandt de bedste.
Lørdag lykkedes det for badmintonspilleren Tine Rasmussen at nå helt frem til slutkampen i Denmark Open, da hun i semifinalen i Odense Idrætshal besejrede hollandske Yao Jie med cifrene 21-18, 21-14.
Første sæt var længe lige, men danskeren trak fra ved stillingen 15-15.
I andet sæt greb Tine Rasmussen initiativet fra begyndelsen og spillede sig sikkert i finalen.
Tine Rasmussen er dermed i sin første Super Serie-finale siden All England i marts, da hun tabte til Wang Yihan. Den topseedede kineser står også på den anden side af nettet til søndagens finale i Odense, hvor Tine Rasmussen må finde sig i at være undertippet.
I herredouble spillede Mathias Boe og Carsten Mogensen sig i finalen efter en flot og koncentreret indsats mod OL-vinderne Markis Kido og Hendra Setiawan fra Indonesien. Danskerne vandt 21-16, 21-19 og møder i finalen Koo Kien Keat og Tan Boon Heong fra Malaysia.
- De er et klassepar, som vi har tabt til en del gange, siger Mathias Boe, som dog også har været med til at besejre søndagens finalemodstander.
Ritzau
Annonce:
Annonce: