

Thomas Laybourn og Kamilla Rytter. Arkivfoto: Ahn Young-Joon/AP
Offentliggjort 25.09.09 kl. 08:18
Badmintonverdensmestrene i mixed double, danskerne Thomas Laybourn og Kamilla Juhl, tabte kvartfinalen ved Super Serie-turneringen Japan Open.
Efter at have slidt og slæbt sig videre til kvartfinalen ved Super Serie-turneringen Japan Open i badminton måtte de danske verdensmestre i mixed double, Thomas Laybourn og Kamilla Juhl, indse, at de ikke nåede længere end til de sidste otte.
Det danske par, som var femteseedet i Japan og måtte ud i tre sæt i turneringens første to runder, tabte kvartfinaleopgøret i to sæt til det useedede indonesiske par Hendra Aprida Gunawan og Vita Marissa. Indoneserne sejrede med 21-18, 21-17.
Til gengæld er en anden dansk mixed double, VM-bronzevinderne Joachim Fischer Nielsen og Christinna Pedersen, klar til semifinalen, efter at de besejrede et andet useedet indonesisk par med 19-21, 21-9, 21-9. På trods af de ciffermæssige lette sejre i andet og tredje sæt varede kampen over en time.
Ritzau
Annonce:
Annonce: