Drew Brees. Foto: AP
Offentliggjort 13.03.10 kl. 13:31
Quarterbacken Drew Brees har et boldøje, der kan få enhver sportstosse til at spærre øjnene op.
Hvor nøjagtig kan en amerikansk quaterback kaste en amerikansk fodbold?
Det spørgsmål prøver det amerikanske tv-program "Sports Science" at svare på.
Derfor inviterede de den nykårede Super Bowl-vinder New Orleans Saints quarterbacken Drew Brees ind til en lille test.
Fra godt 18 meter (20 yards for at være helt nøjagtig) fik de den 31-årige skarpskytte til at kaste en amerikansk fodbold efter en skydeskive, som man kender fra bueskydning ved OL.
Skydeskiven var gennemsigtig, så tv-billederne viser nøjagtigt, hvor tæt på bulls eye Drew Brees ramte med sine 10 forsøg.
Se de fantastiske billeder her, hvor vi kommer ind i udsendelsen, da Drew Brees gør sig klar til at kaste.
Med vanlig amerikansk sans for drama fortæller tv-værten, at bueskytter kun rammer bulls eye i 50 pct. af tilfældene - uden at nævne, at bueskytterne står væsentligt længere fra skydeskiven end 18 meter.
Annonce:
Annonce: